Et af mine kreative mål for 2019 er at lave andet end kort i år. Jeg elsker at lave kort, men vil rigtig gerne i gang med mere "Homedecor", som kan bruges til gaver. Måske kan jeg også være heldig at få lidt solgt hen ad vejen. Det er nu ikke et mål at få solgt, - for det er selve processen, som er vigtigst for mig, men et lille tilskud til materialer er jo altid dejligt.
Jeg har en masser paphjerter liggende, som jeg har klippet ud af de pizzabakker, som scrapbutikkerne sender papirer i. Hjertet har jeg dekoreret med smukt mønsterpapir af ældre dato, sværtet kanterne med Distress Ink, Vintage Photo - som er min favorit sværte til kanter.
Jeg har udelukkende brugt gamle materialer til hjertet. Det er en rigtig god fornemmelse, at dykke godt ned i gemmerne og få lavet noget smukt ud af det, som har ligget gemt væk alt for længe. Det smukke motiv med pigerne er hentet på nettet for flere år siden. Det samme er teksterne.
Samme hjerte er også dekoreret på den anden side. Her med en smule mere farve, men stadig i sød vintagestil.
Sjovt som nogle stilarter bare falder så let trods længere tids pause. Jeg er rigtig glad for at have genoptaget min absolutte favoritstil - og dejligt, at få brugt de smukke materialer.
Jeg tilmelder mit vintagehjerte på Udfordringsbloggen Scrappelyst - Det du liker bedst.
Vintage og shabby chic er helt sikkert stadig mine topfavoritter, når det gælder stilarter. Det er fint at kunne hoppe lidt mellem stilarterne, men det gamle ordsprog "Ude godt, hjemme bedst" gælder for mig også i det kreative.
1000 tak fordi du kikkede herind.
Ha' en dejlig dag,
Jytte.
Wow hvor er det smukt <3
SvarSletOh MY! The hearts are gorgeous! I am loving the vintage style you have created Jytte! Beautifully done with the old images, vintage paper and inking. The lace is wonderful~ Hugs, karen o
SvarSletSå nydelige hjerter du har laget <3
SvarSletTusen takk for at du deltar i januar-utfordringen hos Scrappelyst :-)
Det er bare smukt Jytte, -og også min favorit sti´l :-)
SvarSletSå fine hjerter.
SvarSletTusen takk for at du deltar hos Scrappelyst.