søndag den 26. februar 2017

Fastelavn er mit navn...

Inspireret af  Rikke på bloggen GingerCrafter har jeg lavet et par masker. Rikke er en mester i detaljer og efter jeg har opdaget hendes blog, er jeg blevet meget inspireret af hendes nærmest eventyrlige kreationer. I går fik jeg lyst til selv at forsvinde lidt i den eventyrlige verden. Det kom der 2 masker ud af.

Den ene i lækkert papir fra Riddersholm Design. Jeg har pyntet med bl.a. Nuvo Crystal Drops i guld og lyserød, et lækkert, plisseret bånd og stærk pink perler. Stangen, til at holde masken med, er et papsugerør beklædt med guld washi-tape. I toppen af stangen har jeg limet en håndlavet stickpin på og øverst på stangen har jeg bundet en sløjfe i ceriserød chiffon og ladet enderne være lange nok til at sno sig ned ad stangen. En metalsommerfugl blev der også plads til.


Den anden maske er lavet i Maja Design papir og har bånd til at binde om hovedet. Den er også dekoreret med Nuvo Crystal Drops (grå og duck egg blue). Derefter har jeg limet fjer på hver side af masken. Fjerene har fået et pift med hjemmelavet mist (perfect pearls og vand). Et gammelt smykke fra genbrugen er skilt ad og brugt som pynt. Nederst har jeg limet en fin blonde.


Det var et rigtigt hyggeligt projekt at lave og jeg er så glad for mine masker, som nu får lov at stå til pynt et stykke tid.


1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte <3

lørdag den 25. februar 2017

Shabby Chic tag

I onsdags var jeg til scrapaften i vores lokale klub. Det er altid super hyggeligt, men jeg får bare aldrig lavet ret meget, når jeg scrapper med andre. Jeg havde pakket til et tag i sød shabby chic stil, men fik kun lige begyndt på det. Jeg har så gået lidt til og fra projektet her de sidste par dage og har lige netop lagt sidste hånd på det.

Jeg har pyntet med bl.a. små perler af Liquid Pearls, et lækkert blomstercloster og sløjfer. Jeg nyder at tilføje små, lækre detaljer som giver modtageren en oplevelse, når tagget en dag foræres væk. Det tager lang tid at ramme lige præcis det look, som jeg vil ha' frem, men det er også det hele værd.


Bagsiden er også lækker at kikke på

Her et par nærbilleder

Tagget er lavet i smukke papirer af Inger Harding Design. De er købt som download, som jeg har selv printet ud. Jeg har printet på lidt kraftigt, mat papir.

Jeg tilmelder tagget følgende udfordringer:
The Ribbon Girl - Use any Image 
Vintage Cafe Card - Ladies & Gentlemen 
Hjerteboden - Kjærlighet 
Kreativ Scrapping - Glede 
Deep Ocean Challenge - Add Lace 

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte <3

tirsdag den 21. februar 2017

2 hurtige fødselsdagskort

I dag har 2 af mine veninder fødselsdag. Vi har kendt hinanden lige siden folkeskolens start, så de piger betyder bare rigtig meget for mig. Efterhånden er det blevet en tradition, at jeg sender dem en fødselsdagshilsen og naturligvis et håndlavet kort.

Denne gang løb tiden dog lidt fra mig - og jeg var lidt i tidsnød, da jeg lavede kortene. Derfor er de bygget lidt enkelt op, men alligevel med fokus på at lave et par lækre kort. Faktisk blev de rigtig søde begge to, synes jeg. Fælles for kortene er farvevalget, som leder tankerne hen på lysere og lunere tider. Stilen på begge kort er vist sådan lidt shabby chic/vintage.

Dette lavet i sød, romantisk stil med en snert af vintage.


Dette også sødt og meget feminint. Her har jeg leget med lag på lag - min yndlingsteknik.




Jeg tilmelder kortene på følgende udfordringer:
RRR Challenge - Celebrate (birthday card)
Kreativ Scrapping - Glede
The Ribbon Girl blog - Use any Image
Scrappegarasjen - Vintage
Nordsalten Hobbyklubb - Hurra for Deg

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

søndag den 19. februar 2017

Endnu et fødselsdagskort i Maja Design papirer


Jeg har fået æren af at lave et kort til en 80-årig fødselar. Jeg kender ikke den ældre dame, men mon ikke vintage i lækre materialer falder i smag.

Jeg har valgt at bruge Maja Design papirer - de er bare altid så smukke - og så har jeg fundet lidt lækkert pynt frem dertil.


Jeg har også gjort lidt ud af siderne indeni og på bagsiden.

Et par detaljefotos:

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
RRR - Celebrate (a birthday card)
The Ribbon Girln Blog - Use Any Image
Scrappegarasjen - Vintage 
Nordsalten Hobbyklubb - Hurra for Deg 

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte.

lørdag den 18. februar 2017

Et fødselsdagkort

Min kusine havde fødselsdag i sidste uge og selvom kortet var en enkelt dag forsinket, så blev hun rigtig glad for hilsenen. Jeg synes, at det er så trist, at det efterhånden er både besværligt og dyrt, at sende en personlig fødselsdagshilsen med posten. Nå, men der er vel kun at håbe på, at der kommer en løsning, som er bedre end den Postnord kan tilbyde i øjeblikket - for som det er nu, er det i hvertfald ikke tilfredsstillende.

Kortet til min kusine er lavet i Maja Design papirer. Der er lidt hyggelig sommerstemning over det, synes jeg.



Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
RRR - Celebrate  (my card is a birthday card)
Nordsalten Hobbyklubb - Hurra For Deg

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte. 



tirsdag den 14. februar 2017

Happy Valentinesday

The Paper Crafting markeres Valentinesday med lidt sød inspiration fra Gæstedesign-teamet. Her er mit bidrag til et Valentineskort. Det er ikke så feminint, så det vil sagtens kunne bruges til en mand.


Personligt har jeg ikke nogen at fejre "kærestedag" med - og er egentlig heller ikke så vild med selve konceptet, men derfor kan man jo godt hygge sig med Valentines-projekter. Jeg er VILD med romantiske projekter og bruger hellere end gerne Valentinesday, som undskyldning for at lave et kærestekort.

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte <3


lørdag den 11. februar 2017

Vinter og Valentinesday

I går fik jeg sådan lige pludselig lyst til at lave et tag. Inspireret af vinteren og Valentinesday blev det til et tag i flotte, kolde farver med lækker embossing og et smukt sølvhjerte.


Jeg tilmelder tagget følgende udfordringer:
Hobbygarasjen - Hjerter 
Hjerteboden - Kjærlighet 
Papirplaneten - Kjærlighet 

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte.

fredag den 10. februar 2017

Fødselsdagskort


For et par dage siden fyldte The Paper Crafting 3 år. Jeg er så heldig at være med på Gæstedesign-teamet for 2017. Når jeg ser de super dygtige piger, som også er på teamet - bliver jeg lidt ydmyg. Jeg er virkelig heldig at være kommet med i et så stærkt et team.

Kortet her er lavet til inspiration til The Paper Craftings læsere og nu bringer kortet forhåbentlig glæde hos en sød, ældre dame, som fylder år i dag.


1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

søndag den 5. februar 2017

Blåt er flot...

... og på kortet her er der romantisk sommerstemning i sød, gammeldags stil. Jeg har brugt papirer fra Pion Design, Siris Kitchen-serien. Den smukke hylde-dekoration og sommerfuglene er klippet ud fra ark i serien og hylden er sat fast med skumpuder, så den løftes lidt fra baggrunden. Alle kanter er  sværtet med vintage photo og derefter er der pyntet lidt med stickles.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
The Ribbon Girl - February, anything goes 
Kreativ Scrapping - Glede

Jeg får ikke blogget så meget for tiden, men det skal nok komme. Jeg har lavet en række DT-projekter, som jeg glæder mig til at vise frem, når den tid kommer. Desuden har jeg lige gjort et kort færdigt, men lyset er virkelig elendigt til at fotografere i, så det må vente til en anden dag.

Nu vil jeg smutte i hulen igen og lege videre med smukke papirer og lækkert pynt.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

torsdag den 2. februar 2017

Sweet Valentinesday

Hvad enten man kan li' mærkedagen eller ej, så er vi også i Danmark kommet godt med, når det gælder Valentinesday. Jeg har personligt ikke en at fejre Valentines med, men det skal ikke afholde mig fra at hygge mig med søde valentines-projekter.

Scrap From Your Heart kan du være med i trækningen om 2 gevinster, hvis du deltager i vores udfordring, som netop handler om Valentines/Mors dag (mors dag fejres bl.a. i Norge i denne måned).

Her er mit DT-bidrag til inspiration:
 Forside

Bagside

Jeg tilmelder mit Valentineshjerte på følgende udfordringer:
Frilly and Funkie - Be My Valentine? 
Hobbygarasjen - Hjerter 
Hjerteboden - Kjærlighet 
Papirplaneten - Kjærlighet 

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte <3