fredag den 30. september 2011

Leg med stempler

Jeg er vild med mine stempler - og investerer tit i nye. Så glider de gamle lidt i baggrunden og det er jo egentlig synd.

Et af mine nye stempelsæt er et drønlækkert doilies-sæt fra Martha Stewart Crafts.

For et par timer siden sad jeg og skulle bruge et julestempel, men synes ikke rigtig jeg kunne finde det, jeg gerne ville ha'. Så fik jeg en idé om at sammensætte en doily og et gammelt julestempel.

Først stemplerne som de ser ud i original:


 
Jeg klippede stemplerne ud. Julestemplet blev klippet ud som en cirkel med tekst uden ramme. Det limede jeg ovenpå doily-stemplet - og så vupti - var et nyt julestempel lavet.


 
Jeg synes, det er blevet rigtig flot.


Rigtig god fredag aften og 1000 tak for kik og kommentarer.

søndag den 25. september 2011

Julekort- og pakker i september

Jeg har stadig ikke let ved at finde julehumøret frem - slet ikke når weekenden har budt på det skønneste sensommeragtige vejr. Alligevel har jeg fået taget lidt hul på alle de julekalender-lege, som jeg har fået meldt mig til på Scrapsisters.

Jeg har også fået lavet et enkelt julekort - i meget enkel stil.


Jeg er ikke vant til at lave så enkle kort og har lidt svært ved at "tage det til mig", men måske er det ikke helt tosset endda. Ved ikke helt hvorfor, men jeg synes der er et eller andet amerikanks jul over det.

1000 tak for kik og kommentarer - og fortsat god søndag.

lørdag den 24. september 2011

Weekend og udfordringer

Så blev det weekend ..

I torsdags var der scrapklubaften hos www.scrapsisters.dk - og jeg fik lavet et kort efter skitse.
Jeg arbejder for det meste ud fra fri fantasi - og det med at arbejde efter faste rammer er en udfordring for mig. Rigtig sjovt at prøve.

I går fik jeg en anden udfordring. Jeg har fået en bestilling på et kort til en mand, som fylder 70 år og som går højt op i lystfiskeri. Skal lige en tur i sønnens fiskekasse og fedte mig til lidt materialer.

Rigtig god weekend - og 1000 tak for kik og kommentarer.

mandag den 19. september 2011

PIF, gips-gaze og stempler

I lørdags trak jeg vinderne af min PIF - de er:

Anjashobby
Dortesjs
Nygaard Skødt

Vinderne har fået besked på Scrapsisters :o) Så nu kan de bare gå og glæde sig til en lille pakke - sådan lige pludseligt :o)


Sommetider skal der eksperimenteres lidt. Det har jeg så gjort her, hvor jeg har lavet en gipsafstøbning af et stempel.

Nu skal der eksperimenteres lidt med julestempler - og så må tiden vise, hvad der kommer ud af det.

Fortsat god aften og tak for kik og kommentarer :o)



onsdag den 14. september 2011

Shabby Chic eller vintage ??

Jeg har forelsket mig i det romantiske old fashion look. De sidste par aftener har jeg hygget mig med et kort i smukke, lyse farver. Inspirationen er endnu en gang fundet på Pinterest.

Tror jeg har ramt Shabby Chic-stilen for allerførste gang. Jeg har lavet mange vintagekort, og har tit tænkt på hvad forskellen er i Shabby Chic og Vintage. Personligt synes jeg det er rigtig svært at definere, men især farverne i dette kort, får mig til at tænke Shabby-chic.

Hvad synes du?


Jeg har brugt papir fra MME, Stella Rose som er flosset ganske let i kanten og sværtet med Distress Ink i Tattered Rose og Vintage Photo. Blonden og knapperne er genbrugsfund. Tagget er pyntet med ægte nodepapir, et stykke bred blonde og et hjemmelavet bånd. Den runde blomst har jeg selv lavet med tyl og silkepapir i flere lag. Sjovt nok synes jeg ikke knapperne er så smukke i sig selv, men som helhed på kortet synes jeg, de bliver rigtig smukke.


Her ses kortet indeni. Det lille tag er pyntet med stempel fra www.hobbyboden.dk .

1000 tak for kik og kommentarer - og fortsat god onsdag.

søndag den 11. september 2011

Julesokker og varme knus

I dag har jeg igen ladet mig inspirere af et kort set på Pinterest. Julesokkerne kunne jeg bare ikke stå for og måtte prøve at lave min egen udgave af et julesokke-kort.

Den glitrende baggrund er et stykke tapet, som får mig til at tænke på sne og vinter. Stemplet er nyt og fra www.anjashobby.dk - de små hjerteknapper er også fra Anja. De små julesokker er klippet i hånd - også de små stykker på hæl, fod og skaft. Bagefter har jeg tegnet snydesting på. Sokkerne hænger løst på et stykke rødt broderigarn.

Jeg har lavet sokker til i alt 3 kort, så det er bare at fortsætte lidt med pillearbejdet, som faktisk også er rigtig hyggeligt.

 
Der er stadig tid til at nå min PIF, hvis du har lyst http://jytteskortoggodt.blogspot.com/2011/09/julekort-og-pif.html


Rigtig god søndag aften og 1000 tak for kik og kommentarer.

lørdag den 10. september 2011

4 fluer med 1 smæk

En kollega bestilte et par vintagekort af mig, - og det ene fik jeg færdigt i aftes. Samme kort deltager i hele 3 udfordringsblogs, hvilket var utroligt sjovt at arbejde ud fra. Hver blog har jo nogle krav, som skal opfyldes - og det måtte jeg jo få flettet ind i kortet på bedst mulig vis.


Hos http://sukkersott.blogspot.com/ løses opgaven med at bruge digitalt stempel ved den lille billet med "tillykke" på.

Hos http://papirdokkene.blogspot.com/ har jeg løst opgaven ved at bruge 2 forskellige punches. Den lille sommerfugl (af ukendt mærke) og de 3 små blomster (retropunch).

Hos http://vintageudfordring.blogspot.com/ lyder udfordringen på at bruge metal i sit bidrag. Her har jeg pyntet sløjfen med en metalblomst fra et gammelt smykke - og har sat et par metal-pyntenåle i også.


Den smukke blonde er hentet i en genbrugsbutik, båndet har jeg selv lavet og både gren og den fine perleswirl har jeg vundet mig til. Jeg har brugt Distress Ink, vintage photo og Crackle accents for at fremhæve det gamle look.


Nu håber jeg kortet bringer glæde både hos kollegaen, modtageren og på de 3 udfordringsblogge.


Husk du stadig kan nå at være med i min PIF http://jytteskortoggodt.blogspot.com/2011/09/julekort-og-pif.html 


Rigtig god weekend og 1000 tak for kik og kommentarer.


 

fredag den 9. september 2011

Julekort og PIF

Jeg har lavet endnu et julekort med knapper. Denne gang har jeg forsøgt mig med en krans af knapper.
Den røde snor, guldstjernen og den lille charm er fra min første vandrepakke. Jeg har et lidt sjovt forhold tl de her jule-knappekort. Kan ikke helt finde ud af, om jeg kan li' dem eller ej, men de er rigtig sjove at lave - og det er vel det vigtigste.

Nu har jeg flere steder på blogs og Scrapsisters stødt på budskabet "Pay it forward" (PIF). Et budskab som stammer fra en film af samme navn. Desværre har jeg ikke set filmen, men har læst lidt om, hvad der gemmer sig bag dette meget smukke budskab. Det handler i sin enkelthed om at glæde 3 personer inden for 365 dage , som så (forhåbentlig) selv glæder 3 personer - som så igen glæder 3 personer .. osv osv .. Glæden vil sprede sig som ringe i vandet.

Synes det er sådan en dejlig tanke, så jeg vil starte min egen PIF.
Hvis du lægger en kommentar på dette indlæg, deltager du i lodtrækningen om at blive en af de 3 personer, som jeg vil glæde. Jer som bliver udtrukket vil jeg inden for det næste år sende en lille scrap-gave. Håber så at i vil fortsætte legen på jeres blog og derved hver især skabe glæde for andre.
Du kan kommentere indtil lørdag den 17/9, hvor jeg ved lodtrækning finder de 3 heldige.
Håber DU vil være med.
Billedet har jeg lånt på nettet, håber det går an, - når nu det gælder om at glæde hinanden.

Rigtig god og næstekærlig fredag aften <3

torsdag den 8. september 2011

Masser af scrap - nyt og gammelt, vundet og købt ...

Som de fleste scrappere elsker jeg nye legesager. Denne uge har posten været her med pakker 2 gange ;o)

I går en skøn pakke fra www.anjashobby.dk

Jeg handler tit hos Anja og hver gang er det en fornøjelse. Denne gang var det de smukke julestempler, jeg bare måtte eje, men ups .. så var der pludselig lidt andet der også fristede. De lækre baubles fra Prima er bare så fine ... fortryder at jeg ikke snuppede en ekstra pakke. Nå, men kan se, der er nye varer i butikken igen i dag, så ... måske jeg fristes igen ;o)

Jeg er igen med i et par vandrepakker - den ene med vintageting. Det går lidt sport i at rende rundt i byens genbrugsbutikker og finde vintage-lækkerier. I går fik jeg en god høst for bare 40 kr.


Blonder, bånd, feston, garn og knapper. Bemærk de fine, gamle trådtrisser af pap. De er bare så fine.. Posen med knapper vejer mere end 400 g. Den ferskenfarvede blonde er købt på QXL - alt det andet fundet på 10 minutter i en genbrugsbutik.

I dag var der sørme også pakke til mig. Min gevinst fra www.scrapidetjyske.dk Wow, siger jeg bare!! Det er totalt lækre sager !!


Her er både virkelig lækkert papir, 3 glimmermists, smukke bånd, fine stempler, lækkert bling og 3 dies (hmmm ... men jeg har jo ingen Big Shot !! - endnu... ). Der oveni skal lægges 2 billetter til Scrap i det Jyske, 3. marts 2012. Har inviteret en kær veninde - og håber at møde nogen af mine søde scrapsøstre også den dag. Glæder mig allerede.

Nu vil jeg kikke og ae de dejlige sager .. og måske lade mig friste lidt mere hos Anja :o)

Rigtig god aften og 1000 tak for kik og kommentarer.


tirsdag den 6. september 2011

Julekort med knapper

Det går lidt langsomt med at komme i gang med julekortene, men nu har jeg da lavet 3 i år :o)
I går aftes lod jeg mig inspirere af de mange smukke kort som jeg har pinnet mig frem til. Det blev til det her knappe-julekort. Synes selv det er mere specielt end kønt, men det var til gengæld sjovt at lave.

De små hjerter ovenpå knapperne er plastikhjerter, jeg fandt i Tiger for nogle måneder siden og de små gennemsigtige "perler" har jeg fået i min første vandrepakke.


Rigtig god tirsdag og 1000 tak for kik og kommentarer :o)

søndag den 4. september 2011

Udfordring hos Card and Scrap

Denne uges udfording hos http://pictureandscrap.blogspot.com/ er at lave et tag.
Jeg var så super heldig at vinde sidste udfordring, så naturligvis har jeg lyst til at lege med igen.
Mit bidrag er her:

Da jeg først fik begyndt på mit tag, havde jeg virkelig svært ved at lægge det fra mig igen. Det har været en rigtig sjov udfordring - og jeg har ladet lillepigen indeni gå amok i bling :o)

Sløjfen er lavet i mit hjemmelavede bånd og det store bling-vedhæng er et stykke af gammelt halssmykke. Der er brugt glimmermist både på selve tagget og på rammen omkring motivet. Sommerfuglens vinger er dobbelte - og pyntet med stickles. Et par deco-nåle, en gammel knap i perlemor, blomster- og hjertepynt i sart grøn og et lille stykke blondebånd ... jo, her blev der ikke sparet på pynten.

1000 tak for kik og kommentarer - og rigtig god søndag :o)

lørdag den 3. september 2011

Årets første julekort

Så fik jeg lavet årets første julekort. Det er lidt svært at få begyndt på julen allerede nu, men jeg skulle gerne lave omkring 25-30 julekort, så det er ikke et spor for tidligt at komme i gang.



1000 tak for kik og kommentarer - og fortsat rigtig god lørdag.

fredag den 2. september 2011

Udfordring hos Kreativ Hobby, Norge

Jeg deltager i septemberudfordringen Blonder og bling
http://www.kreativhobby.blogspot.com/ med dette kort.


Det er et fødselsdagskort lavet til en meget kær veninde. Her er brugt både en rigtig blonde og en bred papirsblonde. Der er pyntet med bling i form af perlemorsfarvede halvperler og hjerter. Teksten er embosset med sort embossing med glimmer i.

torsdag den 1. september 2011

Et sensommer/efterårskort

Sommeren var her bare ikke rigtig i år, så jeg synes det er alt for tidligt kalenderen siger efterår.
Jeg sad i aftes med mit nye papir fra My Mind's Eye, Stella Rose og nænnede næsten ikke at tage hul på blokken. Fandt et stykke Graphic 45 som baggrund og fandt et smukt stykke papir fra MME, som bare matchede så fint dertil.


Rigtig god septemberdag og tak for kik og kommentarer.