Jeg sidder her natten til søndag - 1. søndag i advent. Stearinlysene er tændt og på mit arbejdsbord hygges der stadig med julekort. Her er mit 2. bidrag til juleudfordringen hos
Riddersholm Design.
Her dufter stadig af hjemmebagte brunekager - og julestemingen spirer lystigt frem. Jeg elsker december med al dens hygge og ser frem til en masse dejlige timer med julehyggelige stunder.
Her ses alle de dejlige kalenderpakker, som jeg glæder mig til at åbne - de første 2 bliver åbnet, så snart jeg står op søndag morgen. Jeg er med i 2 adventkalendre og 2 julekalendre, så der er bare dømt kalenderhygge hver eneste dag. Faktisk har jeg aldrig før haft en pakkekalender, så jeg glæder mig som et barn, kan i tro. Tanken om så mange, små scrapperier er bare såååå hyggelig.
Et lille stemningsbillede, som er taget for en times tid siden. Om lidt slukkes der omkring mig og jeg smutter i seng.
Rigtig god 1. søndag i advent til jer alle - og 1000 tak for kik og søde kommentarer.
Knus Jytte