torsdag den 27. december 2012

Min Top 10 over årets kreationer

Det har været et helt fantastisk krea-år for mig. Jeg har været på blog-rundfart på min egen blog og hvor er det sjovt at se den udvikling, der er sket især det sidste halve år. Jeg nyder at lave kort og æsker og jeg elsker detaljer, glimmer, romantik, pynt, vintage og shabby chic. Jeg kan mærke, at jeg har fundet min "stil" og jeg føler mig godt hjemme, hvor jeg befinder mig lige nu rent krea-mæssigt.

Det har været svært at vælge, men min Top 10 over årets kreationer ser i tilfældig rækkefølge sådan ud:











Jeg glæder mig rigtig meget til nye, spændende projekter i 2013. 1000 TAK for alt i det gamle år. Jeg håber, at i fortsat vil følge med på min blog i 2013. 1000 TAK for alle de dejlige kommentarer. Jeg bliver altid så glad, når jeg læser dem.

RIGTIG GODT NYTÅR ....

Knus Jytte :)

søndag den 23. december 2012

Rigtig glædelig jul allesammen - Merry Christmas everyone


I dag vil jeg vise jer et lille stykke juletræspynt, jeg lavede i går.


Jeg tilmelder dette på følgende udfordringer:
RRR Challenge- Anything Goes And Ribbon Theme
Panduro Hobby - JUL
Papirdokkene - Vinterglede ... Vinterdrøm
Scrap'A'Long - JUL

Tilbage er så at ønske jer alle en RIGTIG GLÆDELIG JUL ... Husk at nyd julen med alt hvad sig der tilhører.

1000 tak for kik og kommentarer - jeg vender tilbage mellem jul og nytår med min egen Top 10 over årets kreationer fra mig.

Juleknus Jytte

onsdag den 19. december 2012

En citatbog som gave

Min søde svigerdatter har spurgt mig, om jeg ville pynte en notesbog for hende. Hun vil så gerne give sin mor en smuk dekoreret bog i julegave, som skal bruges til at skrive citater i. Selvfølgelig ville jeg da gerne dekorere bogen for hende. Ud over ordet "Citater" og farven blå, så fik jeg frie hænder.

Valget faldt på et ark Maja Papir som baggrund. Kanterne er sværtet med Distress Ink, black soot og så er der ellers pyntet med det smukkeste fra gemmerne.



Mette og Lonnie vil nok kunne genkende et par af blomsterne, som klæder hinanden så flot. De store metalhjørner, de hvide blade, den runde glimmersten og 2 af blomsterne er fra Wild Orchid Crafts. Den fine fugl er vunder hos Riddersholm sidste jul (vist den sidste jeg har).

Egentlig var det meningen, at jeg ville have dekoreret med blå blingsten hele vejen om den ovale die-cut, men jeg havde ikke sten nok. Så i stedet valgte jeg denne løsning - og det blev jo bare så fint.

Om lidt kommer min svigerdatter og jeg glæder mig til at give hende bogen.

Jeg tilmelder bogen følgende udfordringer:
Kortgleder - hjemmelavede julegaver af papir
Papirpikenes Verden - Julepynt/smågaver

Jeg venter såååå forventningsfuldt på juleferien. 2 arbejdsdage endnu .. NU må det godt snart være NU :)

1000 tak for kik og søde kommentarer.


lørdag den 15. december 2012

Jeg har fået den ære at være gæstedesigner ...

For nogle uger siden blev et af mine julekort valgt som "Top Pick" på udfordringsbloggen  
Sugar Creek Hollow - og jeg er så beæret over også at være blevet inviteret som gæstedesigner der. Udfordringen som jeg har designet en lille ting til, hedder "For A Gift" - og jeg har valgt at pynte en gavepose i hvidt og sølv - er den ikke bare blevet fin?



Posen skal bruges til en gave til min søster (hun plejer ikke at følge med på min blog - så kan godt vise den frem). 

Jeg prøver lykken i følgende udfordringer:
Live & Love Crafts - Anything but a card
Nordsalten Hobbyklubb - Happy New (Bl.a. er den store, smukke Primablomst ny)
RRR - Anything goes and Ribbon
My Craft Spot - Wrap it Up

Jeg har travlt med at få de sidste julekort og et par fødselsdagskort skrevet. Ellers står den mest på afslappende hyggeweekend her.  Tror jeg vil lave mig en kop te og hygge lidt med at bladre i dagens reklamer.

Fortsat god lørdag til jer alle og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

tirsdag den 11. december 2012

Noget andet end jul ..

I dag er det Anne Bentes fødselsdag - og jeg har lavet et fødselsdagskort til hende.


 
 Indeni har jeg brugt Spellbinders som skrivefelt - pyntet med blingsten.


Jeg tilmelder kortet på denne udfordring:
CR84FN Color Challenge som vil se denne farvekombination:

Jeg har stadig 2 december-fødselsdage at lave kort til - dejligt her mellem alle julescrapperierne.

Jeg skal holde jul hos min søster i år og måske der lige skal et lille stykke, håndlavet julepynt med til hende (og sikkert også noget til mig selv) - så julepapiret er ikke lagt helt væk endnu.

Håber i alle nyder naturens skønhed disse dage ... og selvom jeg ikke er vild med de mørke, kolde morgener og de glatte stier og veje, så må jeg indrømme at jeg nyder det smukke, hvide sne her op til jul.

 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte

lørdag den 8. december 2012

Årets sidste julekort ...

Jeg har et sidste julekort at vise jer .. det sidste for i år. Efterhånden er mine scrap-juleprojekter ved at være overstået for i år. Ligenu har jeg en stak til- og fra kort på arbejdsbordet - og når de er lavet, så pakkes julescrapsagerne væk for denne gang.

Her har jeg brugt papir fra Riddersholm og stempler fra WMS. 



Kortet tilmelder jeg følgende udfordringer:

Jeg er godt med mht. årets juleforberedelser. I går købte jeg sidste julegave og nu venter de så bare på indpakning. Julekortene er klar til at blive skrevet, jeg har dej i fryseren til brunkager og jeg har lavet lidt havregrynskugler (som er utrolig populære her). 

I morgen kommer familien til julehyggedag, hvor vi skal have æbleskiver, konfekt og pakkeleg. Det skal nok blive hyggeligt, selvom det kræver at HELE mit scrappehjørne skal pakkes væk for nogle timer. Det gode ved det er, at der så kan blive ryddet op omkring mig - og at bordet bagefter står fint og rydeligt .. klar til nye projekter.

Ha' en dejlig weekend allesammen.

Knus Jytte :)
 

tirsdag den 4. december 2012

Jeg har været heldig .. igen ...

Har det sådan lidt ... hmmm... "hvad sker der lige??-agtigt" ... for tiden sidder jeg i et utroligt held og vinder rigtig mange af de udfordringer, jeg deltager i. Det er både skønt og vildt underligt på een gang.

På Scrapsisters vandt jeg November udfordringen med dette tændstikæske-arrangement. Jeg har vundet en rigtig dejlig 6x6 juleblok - hvor er jeg glad og taknemmelig :)

Idéen er lånt af en mine søde og meget dygtige, faste læsere, Bente - som jeg beundrer virkelig meget. Bente laver de smukkeste scrapperier og hendes stil falder lige i min smag, så derfor kikker jeg hende "lidt over skuldrene". Håber det er ok, Bente. Hvis du ikke kender Bentes skønne blog, kan jeg varmt anbefale at kikker derind HER.


Æsken har jeg foræret min søster, som hjalp mig med en gang tøjvask, fordi min vaskemaskine gik i stykker lige op til en weekend. Hun blev glad for gaven og jeg var glad for hjælpen.

Jeg kan desværre ikke følge 100% med på Decemberblogningen, men jeg besøger og kommenterer jeres blogs, så meget som muligt. Håber ingen føler sig snydt.

Ha' en dejlig aften.

Knus Jytte :)


søndag den 2. december 2012

1. søndag i advent

I dag er det 1. søndag i advent og juletiden er for alvor begyndt.

En ny udfordring er også begyndt på Vintage Udfordring og udfordringen lyder på at lave noget med engleVores sponsor denne gang er Live And Love Crafts.

Mit DT-bidrag er denne gang et juletag med engle.


Selve tagget er lavet med en TH-die. Tagget lagt i en embossingfolder med noder og derefter farvet med distress ink vintage photo. Jeg har pyntet med bl.a. julestjerner, hjerte med hessian, bølgepap, blonder. De søde engle er fra sidste års kalenderpakker, mener jeg. Hi .. den ene stjerne er placeret helt strategisk for at skjule en lille og helt uskyldig tap. Selvom man er en engel kan man vel godt vise en smule blufærdighed, synes jeg :)

Tagget tilmelder jeg følgende udfordringer:
Anything Goes Challenge Blog - Tags 
Sugar Creek Hollow - Distressing 

1. søndag i advent er ved at være gået. En ny uge begynder og juleforberedelserne fortsætter. Jeg har bagt to plader brunkager og har ellers bare hygget i dag. Scrapbordet trænger til lidt omsorg, så jeg må vist tage mig lidt kærligt af det i aften.  

1000 tak fordi du læste med og god aften.

Knus Jytte.  

lørdag den 1. december 2012

En gavepose med engle

I dag er det 1. december ... jaaaaa... julemåneden er begyndt :)

I dag er det også tid til en ny udfordring på Card and Scrap.
Denne gang er udfordringen Noget med engle. 
Det er da super julehyggeligt, så hop over Card and Scrap og se, hvilke flotte projekter de andre DT-piger har lavet.

Vi er gavmildt sponsoreret af  Digital Paper Shop og Live And Love Crafts.

Jeg har lavet en gavepose med bånd fra Live And Love Crafts og motiv med engle fra Digital Paper Shop.


Posen skal gemme på en julegave, når den tid kommer. Indtil da prøver jeg lykken i følgende udfordringer:
Sugar Creek Hollow - distressing
Scrap 'a' Long - jul
Anonyme Scrappere - motiv + tekst

Jeg vil ønske jer allesammen en glædelig 1. december.

Knus Jytte

mandag den 26. november 2012

Et tøsekort

Så er det lige en stund væk fra julekortene. I dag vil jeg vise jer et kort, jeg har lavet i rigtig tøsede farver. Jeg er så heldig at have en bestilling liggende på 10 kort, som jeg bare selv må "blande" og i går fik jeg så strikket det her kort sammen.



Kortet tilmelder jeg følgende udfordringer:
Scrapperikets Utfordringsblogg - Utfordring 62 (maling på blomsterne)
Joanna Sheen Challenge - Anything goes excluding christmas

Der er vinter på vej ... uff .. jeg er en af dem, som piver over det kolde vejr, de glatte veje og stier (har ingen bil) og som synes sne nok er flot, men møg besværligt og kun sjovt, når man er kommet sikkert på job eller hjem. For nogle år siden gled jeg og brækkede højre håndled og det har gjort mig rigtig utryg ved at færdes i vintervejr. Jeg er bare slet ikke til vintervejr - kun set indefra.

Nå, men man må jo tage det, som det kommer.

1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

lørdag den 24. november 2012

1 måned til juleaften

I dag er der en måned til jul. Jeg elsker julen og hyggen i hele december måned. En måned med traditioner, hygge og mange fristelser. December er da da bare dejlig.

Julekort skal der jo også til. Her er endnu et fra mig. Egentlig behøver jeg ikke lave flere julekort i år, men det er så hyggeligt. I dag et kort uden motiv og i skønne julefarver.


Jeg tilmelder kortet i følgende udfordringer:
Papirpikenes Verden - Julekort
Papirdokkene - Jul i November

Jeg ved, at rigtig mange af mine søde scrapsøstre er i Roskilde til SAM. Jeg ønsker jer alle en helt fantastisk weekend - og håber i får shoppet, scrappet og snakket rigtig meget.

Til alle andre, som ikke er på SAM (og måske som jeg er en lillebitte smule misundelig) - ha' en dejlig weekend og NYD den.

1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

onsdag den 21. november 2012

Julekort

Først en stor tak til alle jer, som så flittigt besøger min blog og trofast ligger de dejligste kommentarer til mig. Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke selv når på blog rundfart hver dag, men sommetider er der bare ikke tid til det hele. Jeg prøver at følge så meget med som muligt på jeres blogs - og jeg nyder at se alle jeres fine kreationer. Åh, ja .. al den dejlige inspiration :)


Her et julekort, som jeg lavede til Klippeklisteraften i Hobbyboden i går.
Motivet er gratis hentet hos Janet K Design,  som har rigtig mange, fine vintagemotiver til gratis download. Knappen er købt med krakelering, hvis nogle skulle spørge og sløjfen er lavet i gaze og bundet på helt almindelig vis. Papirerne er fra Maja Design.

Kortet tilmelder jeg følgende udfordring:
 Scrap'a'Long - Knapper

Min julekort-produktion er ved at være slut for i år, men jeg har sååå meget lækkert papir, fede stempler, smukt pynt og mange, mange fine pinnede idéer, som endnu ikke er afprøvet. Så der kommer nok flere julekort i december også.

Nu vil jeg lave mig en kop kaffe og sætte en film på dvd'en - og bare nyde en fridag. Senere på dagen skal jeg i gang med årets første brunekager - og lidt scrap skal der nok også blive tid til.

Ha' en dejlig dag allesammen - og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte

mandag den 19. november 2012

Et fødselsdagskort

I fødselsdagsgruppe 2 på Scrapsisters var det i sidste uge Rikkes fødselsdag - og til hende har jeg lavet dette kort.


Et kort holdt i naturfarver og med et yndigt motiv fra Digital Paper Shop, som bare er min yndlingsbutik, når det gælder motiver.

Baggrunden er lavet med en embossingfolder og en gang vintage photo distress ink. Rammen er en spellbinders die og blomsterne har jeg selv lavet. Det er blot cirkler, som er klippet i spiral og rullet. Samlet med en klat lim og pyntet med lidt sværte og lidt glimmer.

En ny uge er begyndt og det er blevet koldt udenfor. Det er afgjort tid til indendørshygge.

Rigtig god mandag aften og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

lørdag den 17. november 2012

Julekort med masser af glimmerglitter

At jeg elsker glimmer og glitter er ingen hemmelighed - og på julekort er det jo bare så oplagt at få det hele til at glitre. Så dagens julekort er med søde julefarver og masser af glimmerglitter.




Kortet tilmelder jeg følgende udfordringer:
Kortgleder - JUL
Papirdokkene - JUL I NOVEMBER
Let's Craft and Create - GETTING READY FOR CHRISTMAS
Kort 'O' Mania - JUL
Live & Love Crafts - CHRISTMAS

I aften skal jeg til julefrokost/julehygge hos en kollega. Så det bliver nok begrænset med scrap i denne weekend. Nu vil jeg få ordnet lidt praktisk herhjemme og så må vi se, om der bliver tid til lidt scrap også.

Ha' en dejlig weekend - og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte

onsdag den 14. november 2012

Herrekort

Jeg har lavet et herrekort i dag. Enkelt i både stil og farvevalg. Mønsterpapir fra Riddersholm Design, guldkarton bagved som matte og motiv fra Digital Paper Shop.


Kortet tilmeldes følgende udfordringer:
Sugar Creek Hollow - One For The Boys
Papir Avisen - Anything goes
Scrap 'a' Long - Knapper
Kreative Hender AS - Fars Dag
og
CR84FN Color Challenge  som vil se denne farvekompination:



1000 tak for kik og kommentarer og ha' en dejlig dag :)

Knus Jytte :)


mandag den 12. november 2012

Et anderledes julekort fra mig

Jeg er ikke ret god til at bruge mine "motiv" dies, men nu har jeg taget mig sammen og lavet et kort med mit fine juletræ fra Memory Box. Et noget anderledes kort end jeg sædvanligvis laver.


Papirerne er fra Maja Design, stemplet fra Inkidp og juleblomsten er har jeg selv lavet af et stykke bånd samlet med en brad.
 

Kortet tilmelder jeg følgende udfordringer:
Papir Avisen - Anything goes
Papirpikernes Verden - Julekort

1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

søndag den 11. november 2012

Et vinter/julekort

I går aftes fik jeg lyst til at lave et julekort mere i de iskolde farver. Lidt varme og hygge er der alligevel over det med de sværtede kanter og vintagemotivet med den lille pige i sneen.



Kortet tilmelder jeg følgende udfordringer:
It's all about the Vintage - SNOW
Papir Avisen - ANYTHING GOES
RRR Challenge 59 - Winter Holiday and Ribbon Theme

Vil ønske jer alle en dejlig søndag og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

lørdag den 10. november 2012

Julekort i brune nuancer

Jeg har lavet et julekort i brune nuancer med et lille pift af rødt. Papir fra Maja Design, stempel fra Inkido og motivet fra Digital Paper Shop. Den lille juleblomst er fra sidste års gemmer og jeg husker ikke, hvor den er fra.


Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at glæde mig til andre projekter end julekort. Jeg har planer om at pynte juleposer, lave gavetags, pynte tændstikæsker m.m. Jeg mangler 10-15 julekort endnu og så er det slut med det for i år - og noget nyt kan begynde.

Rigtig god weekend til jer alle og 1000 tak for kik og kommentarer - og 1000 tak for alle de dejlige kommentarer i så flittigt lægger hos mig :)

Knus Jytte :)

onsdag den 7. november 2012

Et liftet julekort ..

I fødselsdagsgruppe 4 på SS har Pips udfordret os til at lifte noget fra Pinterest. Jeg pinnede forleden et virkelig lækkert kort på Riddersholm-bloggen.
Det er HER  og det er Gitte Blomsterbox, som har lavet det. Jeg er stor beundrer af Gittes kort og håber det går an at lifte lidt.

Min udgave ser sådan ud:

 
1000 tak til Gitte for lækker inspiration - og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

mandag den 5. november 2012

Et julekort ... igen ..

Jeg er ved at have slemme scrapstinenser, for jeg har stort set ikke scrappet i en uge nu ... uha .. men i aften vil jeg hive bigshotten, nogle stempler og Riddershom papir frem og begynde på et julekort mere. Nu er der jo kun en månedstid til at julekortene skal være færdige for denne gang.

Jeg har flere på "blog-lager" og her får i et rigtigt vinterkort i iskolde farver.



Jeg trængte lige til noget andet end vintagekort, - og så ville jeg så gerne afprøve mit nye sæt med dies og tilhørende stempler. Jeg har igen brugt stickles rundt langs kanterne. Jeg er storforbruger af stickles for tiden.

Sidder her og er lidt høj af glæde. Jeg har nemlig vundet (nok) en skøn giveaway. En rigtig, lækker vintagepakke, så uha .. hvor jeg glæder mig til at modtage. Føler mig utrolig heldig og er så glad :)

Dette kort tilmelder jeg i følgende udfordringer:
Kortgleder - JUL
Papirpikenes Verden - JULEKORT

Det er mandag aften - og en ny uge er godt begyndt. Ha' en dejlig uge allesammen - og 1000 tak fordi i kikkede med herinde.

Knus Jytte :)

fredag den 2. november 2012

Min allerførste vifte ...

Vintage Udfordring er vi klar med en ny udfordring. Denne gang vil vi gerne se dig bruge farverne Brun og Blå.

Hvad du laver, er helt op til dig, men husk at det SKAL være vintage :)

Vi er sponsoret med de skønneste digitale papirer fra Macaulay Arts og jeg har lavet min allerførste vifte af de smukke papirer. 

Hvis nogle af jer får lyst til at lave en vifte selv, så har jeg brugt denne TUT.





Bagsiden:

Sammenfoldet, forsiden:

 Sammenfoldet, bagsiden:

Jeg har sådan glædet mig til at vise jer viften, men desværre lever billederne slet ikke op til virkeligheden. Det er et af de projekter, som jeg er allermest tilfreds med at have lavet.

Viften tilmelder jeg følgende udfordringer:
Kort O Mania - utfordring 73

Jeg skal på venindebesøg i weekenden, så det bliver en (næsten) scrapfri weekend for mit vedkommende.

1000 tak for kik og søde kommentarer - og rigtig god weekend til jer alle.

Knus Jytte :)