Indimellem er det sjovt og tage et kik på de ting, som ligger halvfærdige eller måske bare det, som har været brugt som eksperiment. Jeg har en lille æske stående fremme på mit scrapbord, hvor jeg putter den slags i. Jeg dykkede lidt i æsken og fandt et af mine allerførste gelliprints. Farverne passede perfekt til årstiden, så jeg bestemte mig for at lave 3 efterårsagtige ATC's bygget på mit gelliprint.
Baggrunden er tilføjet stumper af silkepapir fra Tim Holtz (Tissue Wrap, melange).
Blomsterne er fra Tim Holtz's lækre Botanical pakke. De små tekstlabels er også fra Tim Holtz.
Jeg har som så ofte tilføjet lidt guldsplat. Jeg har lakeret med et par tykke lag lak. De små krakeleringer omkring de gyldne splats kom af sig selv, da lakken tørrede. En lille, sjov og uventet detalje.
Nu står de 3 kort og pynter i min Årstidsreol. Den plejer jeg jo at bruge som minigalleri af egne værker og der skiftes jævnligt ud - altid med pynt, som passer til årstiden.
Jeg tilmelder mine ATC's følgende udfordringer:
Scrap From Your Heart - Mixed Media
Papirlosjen - Mixed Media
MMW - Anything Mixed Media goes
Hjerteboden - Høstfarver
1000 tak fordi du kikkede herind.
Kærligst Jytte :-)