Jeg har eksperimenteret lidt med at bruge en stencil til at embosse med. Det giver en meget fin embossing, som man svagt kan se på baggrundspapiret med de farvede blomster. Efter jeg havde kørt min stencil igennem big shotten, placerede jeg den igen ovenpå papiret og farvede blomsterne med Oxide Distress ink. Jeg tapede min stencil fast til arbejdspladen, så den lå godt fast ovenpå papiret, imens jeg farvede.
Bagefter sprayede jeg en smule vand på de farvede blomster og duppede forsigtigt med et stykke køkkenrulle for at fjerne det overskydende vand. Det gav en smuk, mat farvelægning i meget blide farver.
Det dannede baggrund på et kort til min mor, som hun skal have til Mors Dag. Jeg har brugt følgende materialer fra Sizzix Lifestyle:
Lilla karton - Cardstock Sheets
Dies under sommerfuglen - Sizzix Thinlits nr. 662693, Stacked Baroque
Stempel og die, sommerfulg - Sizzix Framelits nr. 662168, Wild Butterfly
Banner bag teksten - Sizzix Thinlits nr. 662679, Floral Banner
Jeg er vild med farvekombinationen. Synes grønt og lilla klæder hinanden så flot. Jeg har pyntet ganske let, så baggrunden ikke bliver alt for tildækket.
Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappelyst - Blomster
Dies R Us - Springtime
Papirplaneten - Våren og/eller konfirmasjon
Det er lang weekend og vejret er vist lige til scraphygge. Så måske kommer der et blogindlæg mere i løbet af weekenden.
1000 tak fordi du kikkede herind.
Knus Jytte

