onsdag den 30. december 2015

Årets Top 12

Nu hvor året er ved at rinde ud og nytåret står for døren, så vil jeg takke af for i år. Dette bliver årets sidste indlæg. Jeg har i år valgt at lave en Top 12 - og vise jer et projekt for hver måned. Det har været svært at vælge, men her er de 12 projekter, som jeg er mest tilfreds med måned for måned.


Januar
 
Februar
 
Marts
 
April
 
Maj
 
Juni
 
Juli
 
August
 
 September
Oktober
 
November
December
Jeg vil gerne takke alle, som har været forbi min blog i årets løb og særlig tak til jer, som trofast har fulgt mig gennem året og lagt søde kommentarer. Det glæder mig så meget og det gør det en fornøjelse at blogge. Jeg håber, at i også i det nye år vil kikke herind af og til.

Rigtig godt nytår til jer allesammen.

Knus Jytte








mandag den 28. december 2015

En bog til mine julekort

Jeg har de sidste par uger gået og funderet over en måde at opbevare alle de smukke julekort, som jeg har fået de sidste 3 år. De fleste er håndlavede og jeg nænner simpelthen ikke at smide dem ud. Samme tid har jeg længe haft lyst til at prøve at lave en junk journal - og så fik jeg den idé, at jeg jo kunne lave en junk journal med julekort.

Jeg er pavestolt af resultatet og nu kommer de gamle julekort også frem hvert år fremover. Næste års julekort kommer nok til at få deres egen bog, for denne her er godt fyldt op.





Jeg har lavet omslaget af en pizzabakke (dem gemmer jeg, når jeg køber nye papirer - de er super gode til alt muligt). Jeg har målt længde og bredde på de største kort og tillagt 1 cm. til omslaget. Dekoreret med lækkert julepapirer og pyntet lidt.

Jeg har brugt en Easy Twine Binding til at holde kortene på plads med. Det er ret smart og super enkelt at lave.

Jeg er simpelthen så begejstret for min bog, så jeg vil lave en til alle mine fødselsdagskort også.

Ha' en dejlig dag og tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)

lørdag den 26. december 2015

Christinas fødselsdagskort

Julen synger på sidste vers for denne gang og jeg nyder en lang og hyggelig juleferie. Har ikke en masse planer, så det er ren afslapning her. Præcis som jeg allerhelst vil holde ferie.

I går fyldte Christina år og hun fik dette kort af mig, sødt og enkelt og ikke spor julet:

Da jeg lavede det, kunne jeg mærke at jeg har savnet den stil. Det er sjovt, at eksperimentere med nye stilarter, nye materialer og teknikker, men mit hjerte vil nok altid være allermest i "det søde hjørne". Her er brugt gamle yndlingspapirer fra MME, en pige fundet på Pinterest, en MS-punch, lidt blonde, bånd, twine, en knap, lidt perlebling og et tekststempel. Kanterne er sværtet med TH vintage photo.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
We Love Vintage Challenge - Vintage children 
Nordsalten Hobbyklubb - Alt er lov 
Kreativ Scrapping - Alt er lov 

Året er også ved at rinde ud - og jeg har jo udfordret mig selv i det nye år, hvor jeg kun må købe scrap 4-6 dage på hele året. Så jeg sidder her og surfer rundt i diverse scrapbutikker på nettet og sikrer mig de sidste indkøb for de næste par måneders tid.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)

mandag den 21. december 2015

En lillebitte bog

For snart lang tid siden fandt jeg i genbrugen en æske dominobrikker. Jeg har surfet lidt rundt på YouTube og kikket på videoer med dominobrikker. Det ser ud til, at de amerikanske brikker er større end dem, vi typisk ser i Danmark. Så det er små bitte projekter, der kommer ud af mine dominoer.

Her en lille bog, som jeg har givet til en kær veninde i fødselsdagsgave. For- og bagside er dominobrikker og jeg har pyntet med lækkert papir, crackle paint, bling og et smukt bånd.



Sådan ser bogen ud indvendig. 

1000 tak fordi du kikkede herind og ha' en rigtig dejlig dag.

Knus Jytte.

lørdag den 19. december 2015

Pernilles fødselsdagskort

For nogle uger siden sendte jeg et fødselsdagskort til Pernille og det er da vist på tide at få lagt det på bloggen. Det er et 3-fløjet kort, som holdes lukket med en dobbelt sløjfe. Basen er kraftkarton malet med hvid akrylmaling. Papirer er fra en Tilda-blok, kantpunchen en Martha Steward punch, diverse pynt fra gemmerne. Den smukke gips-figur har jeg faktisk fået af Pernille (nu fik hun den så igen). Sløjfen er lavet af seambinding, som jeg har fugtet med vand, krøllet lidt og så tørret med varmepistol.



Ha' en dejlig dag og 1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte.

onsdag den 16. december 2015

Et julehjerte mere

Nu nærmer julen sig med hastige skridt. Her julestemningen også flyttet ind. Julekortene er sendt, julegaverne er købt og der hygges i køkkenet med brunkager og konfekt.

Julepapirerne er stadig fremme - og jeg har lavet et julehjerte i Graphic 45 papir. Rødt, guld og lidt grønt. Når jeg ser på hjertet, tænker jeg engelsk vintage-jul. Ved egentlig ikke hvorfor :)


































Hjertet tilmelder jeg følgende udfordringer:
Kort o Mania - Jul
Hjerteboden - Jul

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte

onsdag den 9. december 2015

Gavemærker til julegaverne

I år er de fleste af mine gaver indpakket i isblåt papir med hvide snefnug og med sølv-og sølvglitterbånd. Så gavemærkerne skal selvfølgelig passe til indpakningen. Her er de første 2:


De er lavet på lidt hvidt restekarton og en rest smukt julepapir fra Riddersholm, sølvpaste, en rest glitterpapir, et par flotte blingsten og lidt sølvsnor. Nu er de klar til at komme på gaverne til min mor og søster.

Jeg tilmelder gavemærkerne følgende udfordringer:

Hjerteboden - Jul
Kort o Mania - Glitrende jul 

1000 tak fordi du kikkede herind og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte :)

mandag den 7. december 2015

Lidt leg med vandfarver

Jeg har været i det eksperimenterende hjørne og lavet et kort, hvor baggrunden er lavet med vandfarve. Det er mit første forsøg, og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet.

De store snefnug er stemplet og embosset på før jeg begyndte at farve baggrunden. De små snefnug og teksten er stemplet på bagefter. Hele baggrunden har fået en tur med Wink of Stella, så det glitrer rigtig fint. Det kan desværre ikke ses på billedet.


Det var rigtig sjovt at prøve denne teknik, så jeg har helt sikkert lyst til at lave flere kort på samme måde.

Jeg tilmelder kortet udfordringen Inkspirational Challenge - Flake.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)

søndag den 6. december 2015

Noget udfordret af det manglende dagslys

Jeg har bare sådan lyst til at vise jer et kort, som jeg lige har lavet. Desværre lever fotoet slet ikke op til virkeligheden. Kortet er meget smukkere, mere klart og renere end billedet viser.

Jeg vandt for en uges tid siden et lækkert sæt snefnug-dies fra kaboks. Det er dem, jeg har leget med i dag. Jeg har valgt at bruge "negativet" og har placeret det lille snefnug die-cut i det store snefnugs "negativ". Håber det giver mening. Et julekort i CAS - stil.

 

Jeg har også brugt min nye MISTI til at stemple teksten med. Førhen var jeg ikke glad for at stemple direkte på kortet, men det kan jeg roligt gøre nu. Jeg kommer til at elske min MISTI og helt sikkert også til at bruge mine stempler meget mere.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Papirlosjen - Jul/Vinter 
Scrappelyst - Dies og/eller punch
Inkspirational Challenges - Flake 
Kort o Mania - Glitrende jul 
Dies R Us - Christmas 
Hobbygarasjen - Jul 
Papirplaneten - Jul 

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)

onsdag den 2. december 2015

Hjerter klippes med en saks ...

... men det er nu lettere med dies og Big Shot.

Inspireret af årstiden og de rød/hvide farver, deltager jeg selvfølgelig i Pion Designs december udfordring, hvor man kan være heldig at vinde en hel serie af deres smukke papirer.



Jeg har leget lidt med skønne Pion Design papirer og med en Marianne Design die, og det er blevet til det her søde julehjerte.


Jeg tilmelder hjertet følgende udfordringer:
Papirlosjen - Jul/vinter
Hjerteboden - Jul
Pion Design - December challenge
Dies R Us - Christmas
Hobbygarasjen - Jul
Papirplaneten - Jul
Kreativ Scrapping - Alt er lov

1000 tak fordi du kikkede med herinde.

Knus Jytte :)

tirsdag den 1. december 2015

Endelig december

Så blev det endelig december - åh, jeg elsker december og juletiden.

Det er igen blevet tid til en ny udfordring på Card and Scrap og denne gang varer udfordringen hele måneden og du kan lave lige, hvad du har lyst til. Teamet er nemlig "Alt er lov" denne gang.

Jeg har lavet et shabby chic juletag til inspiration til udfordringen og jeg er rigtig glad for resultatet, som står fremme i min stue til pynt her i december. Lag på lag, paste, gesso, blonder, fjer og masser af magisk glitter.



Jeg tilmelder mit shabby chic juletag følgende udfordringer:
Hjerteboden - Jul
LLC - Sparkle
Papirlosjen - Jul/vinter
Kort o Mania - Glitrende jul
Kreativ Scrapping - Alt er lov
Card Mania - Christmas
Simply Create too - Snow/Use mostly white
Hobbygarasjen - Jul

1000 tak fordi du kikkede med og rigtig glædelig 1. december.

Knus Jytte

søndag den 29. november 2015

Et liftet julekort

Egentlig er jeg jo færdig med at lave julekort, men så så jeg et virkelig lækkert julekort i CAS-stil på Pinterest og så måtte jeg bare prøve at lifte det. Det originale kan du se hos Debby og det er virkelig stilfuldt. Min udgave er her:

Lyset er en prøvelse at fotografere i for tiden, men jeg har taget udfordringen op, som pigerne på Ett Trykk har sat os på: at tage fine billeder af vores kort.

For at understrege det kølige look og enkeltheden i kortet, har jeg brugt et par julegaver indpakket i kolde frostfarver som diskeret baggrund til mit kort. Foran kortet kan lige skimtes en anelse sølv i højre hjørne. Det er faktisk et par julebjælder, og jeg har valgt at beskære så kraftigt, for at få mest mulig fokus på kortet.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Ett Trykk - Ta fine bilder av kortet ditt
Deep Ocean Challenge - White and one other color
Simply Create Too - Snow/Use mostely white
Hobbygarasjen - Jul


Ha' en rigtig dejlig 1. søndag i advent. Nu må der jules :)

Knus Jytte :)

fredag den 20. november 2015

Måske det sidste julekort for i år...

Efterhånden har jeg nået de julekort, som jeg tror, jeg får brug for i år. Så nu skal der andre juleprojekter på scrapbordet. Pinterest og YouTube vrimler jo med spændende idéer og jeg har masser af julepapir, som jeg gerne vil have brugt lidt mere af. Hvad det bliver, må tiden vise.

Her er så måske årets sidste julekort, lavet i søde Pion Design papirer.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Kreativ Scrapping - Jul 
Kort o Mania - Vinter 
Nordsalten Hobbyklubb - Vinterglede 
The Ribbon Girl - Use Any Image 

Papirplaneten - Jul 

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god weekend.

Knus Jytte :) 

tirsdag den 17. november 2015

Jul/vinter i rødt og hvidt

Det har været lidt af en udfordring at lave dagens kort. Jeg har altid elsket de rød/hvide julekort og også den vinterlige skønhed, som glitter kan skabe en illusion om. Her har jeg prøvet at ramme både det julehyggelige og det vinterlige på samme tid. Det er vist lykkedes helt godt.


Jeg tilmelder mit vinter-/julekort på følgende udfordringer:
Kreativ Scrapping - Jul
Scrappiness - Jul
Scrappelyst - Moodboard - jeg har ladet mig inspirere af de rød/hvide farver og sne
Kort o Mania - Vi vil se vinter
Nordsalten Hobbyklubb - Vinterglæde 
Papirplaneten - Jul 

1000 tak fordi du kikkede herind. Det betyder meget for mig, at der stadig er nogle, som følger med herinde.

Knus Jytte :)

søndag den 15. november 2015

Endnu et julekort i retro-stil

Jeg er stadig i gang med mine lækre retropapirer. Motivet er fra By Digital Paper. Hun har de sødeste motiver lige til at downloade og printe selv.

Det bliver sidste retro-kort i denne omgang. Nu trænger jeg til at se på andet papir. 


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Hobbygarasjen - Retro
Papirplaneten - Jul
Kreativ Scrapping - Jul

1000 tak fordi du kikkede ind og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte :) 

torsdag den 12. november 2015

Julekort med søde englebørn

I går aftes var jeg til scraphygge på vores lokale bibliotek. Jeg havde sat næsen op efter at lave 2-3 julekort, men det blev kun til et enkelt. Jeg har gang i en blok med smukke retro-agtige julepapirer. Farverne får mig til at tænke 50'er-60'er stil - i 2015-udgave.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Hobbygarasjen - Retro 
Papirplaneten - Jul 

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :) 

søndag den 8. november 2015

Et blomsterkort

I går aftes blev jeg færdig med et kort til en dame, som fylder 65 år. Det blev i den grad et blomterkort. Blomster på papiret, blomstermotiv og masser af blomster til pynt.

Faktisk er jeg ikke for god til at få brugt mine blomster, men jeg øver mig i at "bruge" af mine materialer. Jeg har virkelig mange blomster, så det var dejligt at få brugt nogle af dem.


Jeg har lovet mig selv, at jeg i 2016 vil minimere mine indkøb kraftigt og i stedet bruge, hvad jeg allerede har. Det er jo ligesom derfor, jeg har købt tingene. Altså for at bruge dem :)

Jeg tilmelder kortet på udfordringen hos WLVC - #57 hvor der skal bruges mindst 5 blomster.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)




fredag den 6. november 2015

Retro jul

I min samling af julepapirer har jeg en skøn blok fra Crate Paper. Den hedder Bundled Up og er bare så fin i den sødeste retrostil. Den er fra 2013, så den er måske lidt svær at finde igen. Men tror jeg vil gøre forsøget, så jeg har den igen til næste år. Til serien har jeg helt tilfældigt fundet matchende PL-kort. Husker ikke hvor jeg har købt dem, men de er bare så fantastiske dertil.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt pernittengryn med at alting skal passe sammen i nuancer, og ved at bruge PL-kort i samme serie, så er det jo ingen sag, at få det til at matche. Jeg er også typen, som helst ikke "blander" serier/mærker. Når jeg endelig gør det, så har der været mange overvejelser med at udvælge de helt rigtige papirer.

I aftes fik jeg lavet dette kort færdigt. Jeg kan rigtig godt lide det lidt barnlige udtryk i det. Bagsiden af kortet er pyntet med et ark med glade vinterbørn i leg. Så det også sammen :)

Egentlig er der vel mere vinter end jul over det, men det bliver nu nok brugt til julekort.

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte :)

torsdag den 5. november 2015

Julekort i vinterkolde farver

Da jeg i sommers så småt begyndte at tænke på dette års julekort, var jeg ret sikker på, at de rød-hvide julekort ville være dem, jeg ville kaste mig først over at lave. Jeg har også købt lækkert, nyt rødt-hvidt papir, som bare venter på at blive brugt. Men lige for tiden er det de kølige vinterfarver, som har vundet mit hjerte. Der er noget helt særligt og lidt eventyragtigt over de vinterkolde nuancer.

Motivet her er imellem mine absolutte favoritter og jeg har igennem de sidste 3-4 år brugt det på flere af mine julekort. Stemplet med Varme juleønsker er vist blevet årets yndlingsstempel og de små bjælder årets yndlingspynt. 

Kølige farver, glitter, snefnug og bjælder ... og så en varm julehilsen.



Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappelyst - Moodboard (jeg har ladet mig inspirere af de kølige vinterfarver/årstiden)
Papirplaneten - Jul
Kort o Mania - Bruk bare et mønsterpapir
Simply Create Too - Baby It's Cold Outside

1000 tak for besøget.

Knus Jytte :)


onsdag den 4. november 2015

Hold da op, hvor hun blogger

Jamen, dog ... det er da helt utroligt, som jeg pludselig har fået gang i bloggen igen. Den har ellers været lidt forsømt et stykke tid.

I dag får i et par julekort mere. Det er jo blevet tid til julekort - også selvom november viser sit milde ansigt endnu. Prøver lige med et par kort uden printet motiv. Det er ikke ret tit, jeg gør det - og jeg kan da også godt se, at jeg er på lidt dybt vand her :) Der skal vist øves lidt mere, før jeg får et resultat, som jeg kan være helt tilfreds med.



1000 tak for besøget.

Knus Jytte :)

tirsdag den 3. november 2015

Et vintagetag

Jeg prøver på at veksle lidt mellem julekort og andre hyggelige scrapperier. For et par dage siden lavede jeg et vintage tag. Fik bare sådan lyst til at lege lidt med smukke vintage-materialer.


Jeg tilmelder tagget følgende udfordring:
WLVC - #57

1000 tak for besøget.

Knus Jytte :) 


søndag den 1. november 2015

1. november ...

... og tid til en ny udfordring hos Card and Scrap
Udfordringen hedder simpelthen bare JUL, så der er stort set frit slag - bare temaet JUL er holdt.

Jeg har lavet et tag til udfordringen. Ikke traditionelt julet, men et tag af Jesusbarnet og Maria. Det er jo trods alt den historie, vores jul bygger på.

Motivet er fra By Digital Paper, som sammen med Cemerony og Scrapper er vores sponsorer denne måned.

Så hvis du har lyst til at vise os dine nyeste juleprojekter, så er du meget velkommen hos os i Card and Scrap.


Jeg tilmelder mit juletag udfordringen hos Kreativ Scrapping - Jul.

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god søndag.

Knus Jytte :)

lørdag den 31. oktober 2015

3 rosetter

På designteamet i Card and Scrap er vi på adventsgave med hinanden. Jeg har sendt 3 gaver afsted til Norge og nu, hvor de er kommet godt frem, kan jeg godt vise, hvordan gavemærkerne ser ud på pakker.

Jeg ved jo, at pigerne er glade for vintage, så jeg lavede 3 rosetter som gavemærker (pakkelapper som de så hyggeligt hedder på norsk).


Det var rigtig hyggeligt at lave dem og så er det jo lidt andet end det, man plejer at se.

Ha' en dejlig weekend.

Knus Jytte :)

fredag den 30. oktober 2015

Nordisk vinter

Jeg har igen lavet et julekort med kold, nordisk vinterstemning. De samme papirer som mit forrige indlæg, men dekoreret på en anden måde.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
RRR - #128 Get a head start on christmas
Simply Create Too - Baby it's cold outside
North Star Design og Engros - Jul 

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god weekend.

Knus Jytte :) 

onsdag den 28. oktober 2015

Julekort med vinterstemning

I dag har jeg leget lidt med Pion-papirer. De er altid på favoritlisten her. Ved hjælp af lidt pynt i kolde farver, har jeg forsøgt at ramme en stemning af kold, nordisk vinter.

Som en lille sød detalje, har jeg pyntet med et par små bjælder. Tænker de vil bringe et lille smil frem hos modtageren. Det er vel formålet med julekort: at skabe glæde.

Tekststemplet gled en anelse for mig, men det er ikke værre, end det blot nu ligner en skygge af teksten og det kan jeg faktisk rigtig godt li.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
RRR - #128 Get a head start on christmas
Papirdesign - Bruk dies
Simply Create Too - Baby it's cold outside 
We Love Vintage Challenge - Vintage Christmas 

Jeg skifter lidt mellem julekort og andre projekter. Af en eller anden grund er jeg lidt langsom med julekortene i år, men mon ikke jeg "når" det alligevel ... vi er jo da stadig kun i oktober. 

1000 tak fordi du kikkede herind og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte :) 

lørdag den 24. oktober 2015

En udfordring på Facebook

Jeg har meldt mig i en norsk Facebook gruppe, som hedder ArJo's Tag og ATC kos. I går aftes blev vi sat på en udfordring, som bliver kaldt Steg for steg (på dansk trin for trin). Jeg lavede 2 tags i går aftes og fulgte udfordringen "live". Fotoet er taget sent i aftes og lyset er elendigt - det må i lige tage med.


Vi havde godt gang i de våde materialer og det var super hyggeligt. Jeg fik også brugt mine mist's lidt igen. Det er ellers længe siden sidst.

I dag arbejde jeg så videre på udfordringen med ATC's. Det blev 4 ATC's i skøn artsy stil.


Det er ikke sidste gang, at jeg hopper på sådan en udfordring. Det har været så sjovt og jeg har fået brugt nogle af de ting, som har ligget lidt på stand-bye.

1000 tak fordi du kikkede herind og fortsat god dag.

Knus Jytte :)