Viser opslag med etiketten ATC. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ATC. Vis alle opslag

onsdag den 27. december 2017

ATC's med hjerter og bevingede ord

Jeg kan rigtig godt li' at lave ATC's. Baserne til disse har jeg lavet i pap fra emballage.

Jeg har brugt 2 dies fra Sizzix Lifestyle

Hjerterne er klippet i hånden, baggrunden er et mix af våde materialer. Det tog lidt tid at lave, men absolut sjovt og tiden værd. Diecuts er skåret i sølv-glitter karton.







Egentlig er det jo meningen at kortene skal byttes med andre, men desværre er jeg en del gange blevet skuffet over et byt, derfor bytter jeg kun meget sjældent. 

Nu får de en plads i min årstidsreol, som er lidt tom nu, hvor julepyntet er væk.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

fredag den 15. september 2017

3 mixed media ATC's

Indimellem er det sjovt og tage et kik på de ting, som ligger halvfærdige eller måske bare det, som har været brugt som eksperiment. Jeg har en lille æske stående fremme på mit scrapbord, hvor jeg putter den slags i. Jeg dykkede lidt i æsken og fandt et af mine allerførste gelliprints. Farverne passede perfekt til årstiden, så jeg bestemte mig for at lave 3 efterårsagtige ATC's bygget på mit gelliprint.

Baggrunden er tilføjet stumper af silkepapir fra Tim Holtz (Tissue Wrap, melange).
Blomsterne er fra Tim Holtz's lækre Botanical pakke. De små tekstlabels er også fra Tim Holtz.

Jeg har som så ofte tilføjet lidt guldsplat. Jeg har lakeret med et par tykke lag lak. De små krakeleringer omkring de gyldne splats kom af sig selv, da lakken tørrede. En lille, sjov og uventet detalje.




Nu står de 3 kort og pynter i min Årstidsreol. Den plejer jeg jo at bruge som minigalleri af egne værker og der skiftes jævnligt ud - altid med pynt, som passer til årstiden.

Jeg tilmelder mine ATC's følgende udfordringer:
Scrap From Your Heart - Mixed Media
Papirlosjen - Mixed Media
MMW - Anything Mixed Media goes
Hjerteboden - Høstfarver

1000 tak fordi du kikkede herind.

Kærligst Jytte :-)

fredag den 19. februar 2016

ATC's - denne gang liftet ...

Jeg har igen lavet en serie ATC's. Denne gang kan jeg ikke tage hele æren selv, for jeg blev bare SÅ inspireret af en video på YouTube - og måtte straks forsøge at lifte kunstværket. Du kan se de originale og meget smukke mesterværker fra Toni Burt HER. Kik derind, - Toni laver simpelthen de smukkeste mesterværker <3


Jeg har en dejlig weekend uden planer foran mig. Måske en krea-weekend, men det er op til humøret :)

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god weekend.

Knus Jytte :)

tirsdag den 16. februar 2016

ATC's på slap line

Sommetider skal man bare kaste sig ud i lidt ny. Indtil videre har doodling kun været noget, som jeg har forsøgt mig meget lidt med. Men her er så en lille serie ATC's, hvor jeg har doodlet af fri fantasi. Ingen stempler, men lidt rub-ons hist og her. Jeg er ikke selv særlig begejstret for dem, men de da kåret blandt Top 3 på The Paper Craftings facebookside, da der var fødselsdagsevent - så et eller andet "rigtigt" må jeg da have fanget.


1000 tak fordi du kikkede herind - og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte.

lørdag den 6. februar 2016

Sommerfugle-ATC's

Jeg er med i en swap, hvor vi bytter ATC's. Temaet er "sommerfugle" og jeg har lavet disse 3 til swappen.


Jeg har lavet baggrunden med masser af lag på lag af papir, stempler, stencil, paste, mists og maling. Sommerfuglepigerne er vist fundet på Pinterest. Jeg har brugt blå Inka Gold rundt i kanten og sort Posca-tush rundt om pigerne og teksten. Hvert kort er lakeret med decoupagelak og til slut der placeret en lille, stemplet sommerfugl på hvert kort.

Jeg er blevet helt bidt af mixed media for tiden, men nu skal der lige lavet et par kort også. Kender et par stykker, som snart har fødselsdag, så ikke mere "grat" for denne gang.

1000 tak for at du kikkede med.

Knus Jytte :)

fredag den 22. januar 2016

Valentine ATC's

Nu er det vist på tide med et lille blogindlæg igen. Jeg har haft en uges tid, hvor jeg slet ikke har lavet noget kreativt og lysten var der ligesom heller ikke. Sommetider er der andet, som fylder mere end det kreative - og jeg har lige haft et par af den slags uger.

Derfor var det også dejligt, at finde en lille og meget overkommelig swap på Facebook. Vi skal lave 3 forskellige Valentine-ATC's og så trækkes der lod om, hvem der skal modtage. Det bliver sjovt. Jeg håber, at jeg får en god makker, for jeg må jo indrømme, at jeg er lidt kritisk. Har før været med i swaps, hvor jeg blev frygtelig skuffet.

Mine ATC's kom til at se sådan ud:


Jeg håber, at modtageren vil blive glad for dem. Jeg har i hvert fald lagt et kærligt arbejde i dem.

1000 tak fordi du kikkede herind - og rigtig god weekend.

Knus Jytte

søndag den 10. januar 2016

Gamle spillekort og mixed media/altred art

For snart lang tid siden fandt jeg et lækkert, gammelt sæt spillekort i genbrugen. Jeg fik straks en idé om at lave et lille sjovt projekt med dem. Planen er at dekorere dem og sætte dem på bookrings efterhånden, som kortene bliver færdige. Når de alle 55 er lavet, har jeg en lille, tyk opslagsbog med små kunstværker. Denne bliver lavet til mig selv og kun med det formål at have det sjovt, imens jeg laver den.

Her er de første 4 kort:


Jeg tilmelder mine kort på følgende udfordring:
Kreativ Scrapping - Alt er lov

1000 tak fordi du kikkede med og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte :)

lørdag den 24. oktober 2015

En udfordring på Facebook

Jeg har meldt mig i en norsk Facebook gruppe, som hedder ArJo's Tag og ATC kos. I går aftes blev vi sat på en udfordring, som bliver kaldt Steg for steg (på dansk trin for trin). Jeg lavede 2 tags i går aftes og fulgte udfordringen "live". Fotoet er taget sent i aftes og lyset er elendigt - det må i lige tage med.


Vi havde godt gang i de våde materialer og det var super hyggeligt. Jeg fik også brugt mine mist's lidt igen. Det er ellers længe siden sidst.

I dag arbejde jeg så videre på udfordringen med ATC's. Det blev 4 ATC's i skøn artsy stil.


Det er ikke sidste gang, at jeg hopper på sådan en udfordring. Det har været så sjovt og jeg har fået brugt nogle af de ting, som har ligget lidt på stand-bye.

1000 tak fordi du kikkede herind og fortsat god dag.

Knus Jytte :)

torsdag den 1. oktober 2015

1. oktober og ny udfordring på Card and Scrap.

Det er blevet 1. oktober og på Card and Scrap har vi gang i en ny udfordring. Vi vil se jer bruge stempler denne gang.

Jeg har lavet en serie ATC's til inspiration. De sjove zigzag syninger er stemplet på og hjørnerne er stemplet, klippet ud og limet på kortene. Mønsterark og tekster er fra 7 Dots Studio og damerne er fra Cemerony.


Jeg tilmelder mine ATC's på følgende udfordringer:
Hjerteboden - Feminint
Nordsalten Hobbyklubb - Rosa 
Deep Ocean Challenge Blog - Autumn

1000 tak fordi du kikkede med og ha' en rigtig god dag.

Knus Jytte :) 

fredag den 22. maj 2015

Et par Pocket letters

Jeg kan næsten ikke følge med min egen smutten rundt mellem diverse projekter. Håber i bærer over med, at der på bloggen kommer en meget blandet landhandel af det kreative. Det er som om, at jeg lige for tiden er HELT åben omkring alle stilarter og jeg NYDER det.

I dag viser jeg Pocket Letters, som jeg har sendt til søde piger i Danmark. De er lidt svære at fotografere, da de jo ligger i plastlommer.



Jeg nyder at gøre noget ud af detaljerne på dem og det er superhyggeligt at få de 9 små lommer til at udtrykke en helhed. Jeg har gang i nogle flere, så dem får i en anden gang.

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god pinse.

Knus Jytte :)

søndag den 26. april 2015

Flere pocket letters ..

... de er altså slemt vanedannende, disse sider med små kunstværker.

Her et par stykker mere:

 Denne på "sikker grund" i tøse-/vintage-stil.

Og denne er så mit allerførste forsøg med Steampunk. Materialerne måtte jeg improvisere lidt med, da jeg ikke rigtig har stempler, papir og pynt til den stilart. Men det får jeg ... for jeg blev godt nok grebet af det. Så nu skal der (også) samles metaldimser. 


1000 tak fordi du kikkede forbi - og rigtig god søndag.

Knus Jytte :)

lørdag den 25. april 2015

Pocket Letters

Jeg har de sidste par uger haft gang i at lave Pocket Letters. Nu har jeg lavet 5 og er efterhånden ved at finde en god måde at lave disse på. De små kort kræver, ligesom alt andet kreativt, lidt planlægning at gå efter. Jeg vil jo helst aflevere en side, som modtageren bliver glad for. Det lyder til at være lykkedes indtil videre. Her et par af de første.
 Nr. 2
 Nr. 3

Jeg er vild med det koncept. Super hyggeligt at lave - og ikke mindst at modtage. Jeg har fået 5 smukke sider tilbage og de er sat i ringbind og gemmes til glæde og inspiration.

Nu må jeg også holde en lille pause med mine Pocket Letters. DT-projekter og et par bestillinger på kort venter de kommende dage. Dog har jeg en aftale kørende om endnu en Pocket Letter midt i maj - og jeg glæder mig allerede til at lave den.

1000 tak for at du kikkede ind og ha' en rigtig dejlig weekend.

Knus Jytte :)



lørdag den 11. april 2015

Lidt andet end kort

Jeg har en lille pause i kortproduktionen. For en uges tid siden opdagede jeg i en Facebook-gruppe et (for mig) helt nyt koncept, som kaldes Pocket Letter Pals. Det er jeg noget bidt af for tiden.

Det går ud på at lave 9 små kort i ATC-størrelse, pynte dem og sætte dem i lomme, som så sendes og byttes med en "Pocket Letter Pal". Man vedlægger lidt "goodies" i lommerne og skriver en lille hilsen til sin bytteven. Man kan bytte efter tema eller bare "frit valg på alle hylder".

Jeg har lavet mine 2 første og modtaget fra min første Pocket Letter Pal. Her er den allerførste PL, som jeg har lavet.


Det er simpelthen bare så hyggeligt at lave og en rigtig god måde at få brugt nogle rester på. Hvis du ikke har hørt om Pocket Letter Pals før, så findes der grupper på Facebook, og der findes også et internationalt forum, som ikke har noget med Facebook at gøre - og der findes information, tuts og inspiration på YouTube og Pinterest også.

Jeg har vist heller ikke vist jer min seneste side i min art journal. Den skal i ikke snydes for. Jeg er vild med farven deri og synes det er vældig sjovt at lave noget, som grisser lidt og hvor det ikke er helt så let at styre resultatet.


Så selvom her er lidt stille på bloggen, så er jeg altså ikke gået helt i stå. I aften vil jeg lave et baby-pigekort, som jeg fik en bestilling på i formiddags.

1000 tak fordi du kikkede herind og fortsat god weekend.

Knus Jytte :)


onsdag den 7. januar 2015

Lidt ATC's

Sommetider har man bare lyst til at sidde og hygge med små projekter - og lige for tiden er det ATC's, som fanger min interesse, når det gælder småprojekter. Jeg hygger mig virkelig meget med disse små kort og kan godt li' at gøre mig umage med dem.

De 3 her står og pynter i min årstidsreol:



De her 2 er byttet til en sød scrapper:


Her er der næsten forår i luften. Solskin og mildt vejr. Dejligt!

1000 tak fordi du kikkede herind - og fortsat god dag.

Knus Jytte :)

onsdag den 31. december 2014

Ny udfordring ude på Card and Scrap.

I dag skyder vi nytåret ind med en ny udfordring hos Card and Scrap.

Vi er denne gang sponsoreret af Crafty og By Digital Paper.

Denne gang lyder udfordringen: Brug stempler.

Jeg har lavet 4 ATC's, med samme baggrundsstempel fra Crafty og motiver fra By Digital Paper.

Kik forbi Card and Scrap og se de andre, dygtige DT-pigers flotte kreationer.


Rigtig godt nytår ...

Knus Jytte :)

lørdag den 26. april 2014

Eventyrlige ATC's

Denne måneds tema på Vivi's ATC-blog er "Et eventyr".

Først gik jeg helt i stå og kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle få eventyret frem. Så kom jeg i tanke om mine gamle papirklip og gik i gemmerne ... desværre havde jeg smidt dem ud, så jeg måtte på nettet og finde nogle.


Basen er lavet på hvidt karton, som har været en tur i en embossingfolder. Bagefter har jeg farvelagt med forskellige mists, hvert kort sin farve. Der er kantet med guldstickles på alle kortene.

For at gøre de printede eventyr lidt mere spændende, har jeg lagt glossy accent på motiverne.Titlen på eventyrene har jeg skrevet i hånden og til slut har jeg pyntet med en lille sløjfe i matchende farve og en guldperle herpå.

Nu er de klar til at blive pakket og sendt videre - og jeg er spændt på at se, hvad næste måneds tema bliver.

Ha' en dejlig dag og tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

torsdag den 17. april 2014

Forårs ATC-swap

For et stykke tid siden, var jeg med i en ATC-swap med temaet "forårstegn".

Det kom der disse ATC's ud af.


Denne gang holdt jeg mig indenfor kortets kanter med pynt, men kan på nettet se, at der er stor forskel på om man "må eller ikke må" lade sit pynt stikke udenfor kortet. Egentlig kan jeg bedst li', at der stikker lidt ud hist og pist - det giver lige lidt mere effekt på kortet, synes jeg.

Ligenu er der gang i en ATC-swap med temaet "Eventyr". Der er jeg vist kommet på dybt vand, men må se om jeg ikke kan finde på noget.

Rigtig god påske, allesammen.

Knus Jytte :)

torsdag den 6. marts 2014

Mine første ATCs ...

Så fik jeg også øje på de små ATC-kort og har meldt mig til ATC-swaps på Vivi's nystartede blog hertil.

ATC er en forkortelse af Artist Trading Card - og de laves i hele verden af en masse forskellige kunstnere. Kortet er lillebitte på bare 2 1⁄2 x 3 1⁄2 inches (64 mm × 89 mm) - og det er meningen, at kortene skal byttes med andre samlere af ATCs.  Det er rigtig sjovt, at udtrykke sig på så lidt plads. 

I dag har jeg modtaget mine første ATCs og efter at have beundret de små, fine mesterværker, er de nu puttet pænt i mappen, som jeg har lavet dertil. Utroligt så meget, man kan få ud af så lidt plads.

Mine første 6 kort kom til at se sådan ud. Temaet er "Paris".
Jeg har bl.a. brugt husblas til at dekorere kortene med. Det giver en sjov 3D-effekt.  

Efterfølgende har jeg så fundet ud af, at man egentlig ikke må have noget til at stikke udenfor kortet, hvis man skal følge reglerne helt. Det må jeg så huske til næste swap, som jeg har meldt mig til. Det nye tema er "Forårstegn" og jeg har da også allerede et par idéer til næste serie.

Knus Jytte :)