..., men skidt med det - så kan der scrappes og hygges indenfor. Jeg har slappet af i dag. Bare nusset rundt og lavet så lidt som muligt :) Har set lidt tv og hygget med at lave et herrekort. Jeg skulle jo ligesom finde et formål med den fine bil, jeg fik lavet i går - og den er så havnet på kortet her.
Da jeg næsten var færdig med kortet, ville jeg lige afslutte med 3 perler af Enemal Accents i det ene hjørne. Kortet var bare næsten perfekt, - og hvorfor f..... skulle hun så lige misse det?? "Perlerne" blev for store og klattede lidt ud. ØV - jeg måtte se, om jeg kunne fjerne dem med en vådserviet. Resultatet blev en lang og grim mørk stribe på papiret. Hvad gør man så?? Jeg fandt et ark med stickers og ja, - det blev så redningen. Det så helt forkert ud kun at dække selve skaden, så jeg måtte placere lidt hist og her, før jeg var tilfreds.
Jeg har (inspireret af Dorthe/Pips) taget et foto af indholdet af min oprydnings-dimse-pose. Jeg aner ikke, hvordan posen er blevet så stor, for den startede med et par småting, jeg ikke lige gad lægge på plads. Siden er den vokset og nu er posen fast inventar på arbejdsbordet - og selvom jeg bruger flittigt af den, så vokser den stadig :D
Heri findes så mange skønne dimser. En herlig dimsepose.
1000 tak for kik og kommentarer.
Fortsat god weekend.