søndag den 31. juli 2011

Søndag blir' vist en skøn dag !!

Solen skinner fra morgenstunden og jeg glæder mig til at nyde endnu en solskinsdag.
I morgen er det hverdag igen, så det gælder om at få det bedste ud af dagen.

I går aftes blev jeg færdig med endnu et cancerkort. Kortet er i sarte, blide farver og med papir fra Riddersholm. Meget enkelt .. et par stempler og lidt pynt ..


Her ses begge mine "cancerkort" fra i går.
Det går stille og roligt fremad i stakken. 


Rigtig god solskinsøndag !!


lørdag den 30. juli 2011

Med kærlig hilsen

.. fra mig til cancerkort ...

Det har været den skønneste sommerdag her - og jeg har siddet i solen det meste af dagen :-)
I går aftes ville jeg lige afprøve en tut, fundet på Pips blog - en silkepapirsblomst i 20 lag. Den blev rigtig sød, og er meget let at lave. Den dukker helt sikkert op indimellem på mine kort :-)
Kombinerede den med en anden blomst - lavet af en muffinform .. også en tut, jeg lige skulle afprøve ..

Det lille stempel "Med kærlig hilsen" er mit yndlingsstempel med dansk tekst .. Det er bare så anvendeligt og rigtig sødt. Kortet kommer i stakken til cancerkort.



Fortsat god weekend og 1000 tak for kik og kommentarer :-)

fredag den 29. juli 2011

Donering til cancerkort.dk

I går efterlyste Berit fra www.cancerkort.dk kort og jeg gik da straks i gang med at lave nogle til det gode formål.

Jeg har valgt at lave en stak simple kort uden alt for mange dikkedarer.

Så der har været gang i 3D-motiverne, som jeg ellers ikke rigtig får brugt. De er ellers super søde med smukke glimmermotiver, men ja .. de må vige pladsen for "rigtg" scrap nu.

Har også haft gang i stempler, embossing, knapper og glade farver - som jeg ligenu sværmer helt vildt for.

Mit mål er at sende 12-15 kort afsted en gang i august. Ikke nogen stor donering, men "mange bække små ... " 



Det er min sidste sommerferiedag for denne omgang, så jeg vil nyde at solen skinner i Odder. Finde en bog frem og smutte ud i solskinnet og læse lidt.

Rigtig god weekend og tak fordi du kikkede forbi - og 1000 tak for de søde kommentarer.

tirsdag den 26. juli 2011

Thank you ...

Endnu et Thank You kort .. denne gang i glade farver og med embosset 3D-sommerfugl.




Ferien er snart forbi og dermed også min tid til at scrappe så meget. Har fået kortkassen fyldt pænt op her i ferien og skal lige se om jeg ikke kan nå et par herrekort også.

Efter ferien må jeg i gang med julekortene, så de kan blive færdig uden hastværk. Skal liiige ha' fundet et par nye stempler og "måske" lidt nyt papir.

1000 tak for kikket og for de søde kommentarer.

mandag den 25. juli 2011

Thank you ...

Stemningen efter den forfærdelige tragedie i Norge, har inspireret mig til at lave et helt enkelt kort med et par søde ord.

Vi har så meget at takke hinanden for, men vi glemmer det i hverdagen. Så når en tragedie som den i Norge rammer os, bliver vi pludselig bevidste om,hvor sårbare vi er ... og hvor meget et kærligt ord betyder ...


Pas på hinanden og på jer selv ... og TAK fordi du tog dig tid til at kikke forbi min blog.

Babykort

... er ikke det jeg laver mest af, men inspireret af en venindes kort fik jeg lige lyst til at lave et par stykker.

Barnevognen er eget design - er blevet helt vild med selv at lave mine små modeller.
Bamserne er punchede, så har jeg tegnet ansigt på dem og de har fået en gang glossy accent (bamserne på det lille drengekort har fået 3D lak .. ikke helt den samme effekt som glossy accent ).



De små kort er 8 x 8 cm.

Nu tror jeg, at jeg vil finde julepapiret frem og så småt begynde på julekortene.

Tak for kikket og 1000 tak for din kommentar :-)

søndag den 24. juli 2011

Endnu en regnvejrsdag i sigte ... scrapvejr !!

Åh, hvor er det dog ved at være for surt med alt det regn ... savner sommeren, som aldrig rigtig kom i år. Allerede fra morgenstunden regnvejr i Odder. Håber det klarer lidt op senere på dagen, trænger til at komme ud og få lidt luft.

I går gik dagen bl.a. med at lave et par kort - det første kom på bloggen i går, det andet får i her.


Fuglen og blomsten er eget design. Hjerterne har fået lidt glossy accents og der er sat rulleøje på fuglen. Som en lille ny detalje, har jeg med tush tegnet hale og ben på fuglen. Synes det ser lidt sødt ud.

På mit arbejdsbord ligger et halvgjort babykort, som skal gøres færdig i dag. Har planer om at lave et drenge- og et pigebabykort og så få brugt resterne af det hvide karton til lidt flere 8x8 kort. Har vist karton til 5-6 stykker efterhånden.

Set med "ja-hatten" på ... så er det jo ikke bare regnvejr, men scrapvejr!!

Rigtig god scrapvejrsdag til jer alle.

1000 tak for kikket og for de søde kommentarer :o)

lørdag den 23. juli 2011

Sommerstemning

Når sommeren ikke rigtig vil komme til os, må vi skabe lidt sommerstemning selv.
Det har jeg så forsøgt mig på her.


Det gode ved denne sommer er, at jeg aldrig har scrappet så meget i min ferie som i denne.
Det er skønt at have tid til total fordybelse i verdens skønneste hobby.

Tak fordi du kikkede med og 1000 tak, hvis du har smidt en kommentar også :o)

fredag den 22. juli 2011

Funky vintagekort

Jeg har udfordret mig selv til at bruge af de papirer og materialer, som jeg har haft liggende længe.
Det er der så kommet dette kort ud af. Synes det er blevet sådan lidt vintageagtigt, men på en funky måde.

Papiret er fra Prima, Strawberry Kisses Collektion, "Berry Splash". Jeg har valgt den "rolige" side af det til for- og bagside på mit kort.
Badepigen er en tag fra Graphic 45 (har en hel bunke tags liggende uden at få dem brugt). Blomsten er lavet af løse blomster, som jeg har købt på Scrapsisters, men som jeg heller ikke er for god til at få brugt.
Blomsterne blev fik lidt sværte i kanterne og samlet med en brad, som matcher den turkise farve i papiret. Bånd ligesådan.
Stemplet er nyt, men ikke særlig godt. Der er stemplet med turkis og jeg har selv streget op med tush. Hjerterne også nye - det er små plastikperler.



Indeni er kortet mere sprælsk og jeg har indsat skrivefeldt til en hilsen OG så kunne jeg ikke lade være at lave en af mine nye, frække blomster. Synes den gør kortet indeni lidt mere sjov - og understreger den lidt funkede stil i kortet.

Vejret er koldt og vådt, så det bliver en indeferiedag - måske med scrap :-)

1000 tak for besøget og for de dejlige kommentarer.

torsdag den 21. juli 2011

Sommerfuglekort

Så har jeg haft gang i mine sommerfuglestempler, som jeg har embosset hvid på pangfarver.
Indeni har jeg dekoreret med en enkelt pink sommerfugl - så er der også lige en glad farve, når man åbner kortet :O)

Nu jeg var i gang, har jeg lavet 8 sommerfugle mere, så de ligger klar til brug.

I dag har jeg været i 3 genbrugsbutikker og ribbet knapper. Har forelsket mig vildt i knapper og tror det vil smitte af på mine kort i lang tid :o)


Tak for besøget og 1000 tak for de søde kommentarer.

tirsdag den 19. juli 2011

Småkort til den lille hilsen ..

Iiihh, hvor jeg nyder at ha' fået gang i kortene igen. Måske har det været arbejdspresset de seneste måneder, som har tappet min energi totalt - her i ferien bobler det i hvertfald af kreativitet i mig :)

I går aftes og i dag har jeg siddet og lavet små kort (8x8 cm). Har lavet lidt af hvert og haft god gang i resterne, men også i nyindkøbte stempler, knapper og tråd - og hvad jeg ellers lige kunne finde af småtterier.


De 2 øverste i lidt romantisk stil og de 2 nederste tænkt til en mand.


De 3 øverste med mine nye blomster, som jeg er blevet så glad for,
de 2 nederste med en lille rest tapet og lidt kvikke sløjfer og perler.


Nu trænger arbejdsbordet til en grundig oprydning, så jeg kan komme videre med nye projekter.

1000 tak for besøg og de søde kommentarer :-)





mandag den 18. juli 2011

Spritny stil

Efter at være kørt lidt fast i måden at lave kort på, har jeg forsøgt at tænke anderledes.
Jeg har ryddet op og ud i mine scrapsager, købt nyt og hentet inspiration på nettet.

Først da jeg fandt det skønne inspirationssite Pinterest, faldt brikkerne på plads. Her var lige de idéer, som skulle til - og jeg er begyndt at skabe mig en ny stil i mine kort.

Det blev til hele 3 kort i går og jeg glæder mig til at bygge videre på stilen, som jeg er helt vild med.

Kopper og blomster er klippet i hånd efter eget design.




Tak fordi du kikkede forbi og 1.000 tak for de søde kommentarer :-)

søndag den 17. juli 2011

Regnvejr = scrappevejr !!

Hvor mon sommeren er blevet af ?? Det regner og regner og regner - og det er i det hele taget et trist sommervejr. Det eneste gode ved det, er at der så er mere tid til at scrappe og hygge indenfor.
Jeg prøver at udnytte dagene med solskin udenfor og ellers bare gøre en regnvejrsferie til en hyggeferie.

Min svigerdatters mor fylder 50 år sidst på måneden - og hende har jeg lavet kortet her til.


Rammen er håndlavet på hvidt karton, som har fået almindelig strøglimmer og et par lag lak.
Sommerfuglen er stemplet på en side i en gammel bog - derefter klippet ud, limet sammen og pyntet med lidt halvperler og lidt distress stickles (vintage photo).


Indeni har jeg holdt det helt enkelt med embosset "Tillykke" på den ene side og plads til en hilsen på den anden side. Stemplet jeg har brugt på indersiderne er fra Pinkpaislee - Butterfly Garden Collection.

Rigtig god søndag og tak fordi du kikkede med :o)  

torsdag den 14. juli 2011

Art journal - nu har jeg fanget fidusen :o)

For et par dage siden sad jeg og studerede teknikker på art journaling på nettet.
Fandt frem til en teknik med at bygge lag af acryl-maling ved hjælp af et plastikkort, som nærmest bliver brugt som spartel. Det er genialt og super sjovt! Man skal bare huske at lade malingen tørre mellem hvert lag, hvis man vil bevare farverne hver især.

Motiver og tekst er udklip fra gamle ugeblade.
Ud over acrylmaling og udklip, har jeg brugt et Tim Holtz stempel og gul akvarelfarveblyant og en smule vand. Motiver og tekst er limet på med decoupagelim.

Nu kan jeg se, at jeg begynder at fange fidusen i art journaling og synes også jeg begynder at fínde min egen stil.

Vejret byder igen på indendørshygge. Tror jeg vil bage, gøre rent og så scrappe resten af dagen.
 

mandag den 11. juli 2011

Fødselsdagskort til min niece

For et par dage siden fik jeg lidt nyt papir hjem fra "Picturing the World", som har udsalg i denne tid.
Lod mig friste af noget rigtig tøsepapir - og gik straks i gang med at lave kort til min smukke niece, som fylder 17 år på onsdag.

Synes faktisk at jeg fik brudt min sædvanlige "stil" - og blev rigtig glad for resultatet. Håber jeg så også, at hun gør.

Har luret en stoooor pakke hjemme hos fødselaren. Den er indpakket i det skønneste ugle-papir - og jeg har "sat mig på" gavepapiret, når pakken er pakket (meget forsigtigt) op ;)

Åh, ja ...  jeg er total tosset med papir ... men mon ikke der er andre end jeg, som har det ligesådan :)

Forside på tøsekort

og indeni ser det sådan ud


lørdag den 9. juli 2011

Kortkrise, oprydning og vandrepakke ..

Jeg har ikke fået lavet ret meget kreativt den sidste månedstid.
Det har knebet lidt med overskud/lyst til at lave kort - har vist en lille "kortkrise" lige for tiden.

I stedet for har jeg valgt at lave småscrapperier, få ryddet op i scrapsagerne og få hentet ny inspiration på nettet. Til jer der endnu ikke har prøvet Pinterest, kan jeg varmt anbefale det - man skal inviteres derind, og hvis nogen får lyst, så smid en kommentar - så skal jeg gerne invitere :-)

Tror jeg i min kortkrise vil forsøge at ændre "stil". Har kørt meget i den samme rille mht. kort - og vil egentlig gerne prøve lidt nyt. Så jeg glæder mig over at have tid her i sommerferien til at lege og hygge mig med scrapperier :-)

Jeg har startet en vandrepakke med scrapsager, som nu ligger klar til afsendelse.
Det er en rigtig god måde, at komme igennem sine ting på .. fandt da ud af, hvor meget jeg i grunden har ... og hvor lidt af det jeg egentlig bruger.

Glæder mig rigtig meget til at se, hvordan pakkes modtages af pigerne og glæder mig også viiildt til at modtage den igen - selvom der kan gå op mod 10-11 uger, før den er hos mig igen.

Her kan i se et par små tags, jeg har lavet
Her ses forsiden

og her er bagsiden.


søndag den 3. juli 2011

Endelig lidt blogtid !!

Jeg har haft sindssygt travlt på jobbet og har været total udbrændt, når jeg nåede hjem i hele denne uge !!
Glæder mig rigtig meget til det bliver ferie om kun en uge nu !!

Har slappet lidt af med lidt leg i min Artjournal.


Baggrund er farvet med akvarelfarve, motiv fra en gammel reklame fra Matas, sjove cirker som øreringe og som pynt for neden er accent stickers fra Remark.
Tushstreger og tekst står undertegnede for :o)



Siden med hjertet fik lige en lille detalje mere. Afprøvede lige min Enemel accent fra Ranger.
Synes ligesom det gjorde det mere "færdigt".

Rigtig god søndag :D