søndag den 25. juni 2017

Til dig

Jeg er simpelthen så glad for mine stempler med blomstermotiver - og jeg er hele tiden på jagt efter nye, smukke af slagsen. Det nyeste er fundet hos Seven Hills Craft, som jeg handler en del hos. De har mange lækre brands, som jeg desværre ikke har set herhjemme. Bl.a, dette smukke, blomstermotiv fra Lil´inkers. Sættet indeholder også 8 søde tekster, men på mit kort har jeg brugt et sødt, lille tekststempel fra vores egen Three Scoops.dk.


Jeg har stemplet og farvelagt blomstermotivet direkte på kortbasen. Bagefter har jeg skåret et hul med en die fra Rox Stamps og limet den udskårne cirkel fast på den indvendige side af kortet. Det giver en super sød effekt, synes jeg. Tekststemplet passer perfekt til cirklen.


Jeg har farvelagt med Versa Magic Chalk Inks, som jeg har brugt som vandfarve. Jeg stempler sværten ud på en akrylblok, pifter lidt vand på og maler med en tynd pensel. Det er ikke akvarelpapir, men det går fint at farvelægge alligevel.

Blomsterne har fået en lækker glitrende overflade med Spectrum noir pen, Chrystal Clear. Derefter har jeg dekoreret med skønne Nuvo Drops og pailetter i matchende farver. Til slut har jeg lavet (Martha Stewart punch) en lille dobbelt sommerfugl i vellum. For at give lidt spræl til kortet, har jeg valgt en kontrastfarve på de underste vinger og en glitrende blingsten på sommerfuglens krop.


Her ses kortet indeni. Der er plads til at skrive en lille hilsen, men ikke en roman :-)


1000 tak for at du kikkede herind.

Håber din dag vil byde på lidt kreativ tid.

Knus Jytte.

mandag den 19. juni 2017

Et sommertag

Jeg har hygget mig med at lave et shabby sommertag med nogle af mine lækre dies fra
Sizzix Lifestyle.

Jeg har brugt smukke papirer fra Lemon Craft. Er vild med de sarte farver, som jeg har "hvidvasket" med gesso for at få et virkelig sart look. Der er pyntet med hvide Perfect Pearls rundt i kanterne.


Roserne er lavet med Sizzix nr. 661788 og bladene er lavet med Sizzix nr. 661713, som egentlig er en blomster-die. Jeg har valgt at bruge den lidt kreativt som blade til roserne. Jeg har pyntet hver rose med en perle i matchende farver. Derudover er der pyntet med halvperler, lidt blonde og en virkelig smuk perlebling-ting.


Følgende Sizzix dies er brugt til tagget:
660225 - Friendship words
Tim Holzt - Tag & Bookplates

1000 tak for at du kikkede herind og fortsat god dag.

Mange kreahilsner

Jytte

onsdag den 14. juni 2017

Et sprælsk kort og en toplækker giveaway

Jeg er stadig hamrende STOLT over at være så heldig, at være blevet en (lille) del af designteamet hos Sizzix. Jeg er ikke med på det officielle designteam, men får tilsendt lækre dies, som jeg kan vil inspirere jer til at bruge. For ikke at der skal opstå misforståelser, vil jeg kalde min titel for "en del af inspirations-teamet".

Jeg har leget lidt med det fine lille framelits-sæt, nr. 661780.

Jeg har brugt den lille fra det søde trekant-sæt. Jeg har udstanset 12 af de små trekanter på et stykke baggrunds-karton. Derefter har jeg limet kartonen med de trekantede "huller" på min kortbase - og så har jeg udstanset 18 trekanter i stærke farver og placeret de 12 af dem i hullerne og resten er limet på som ekstra fyld på kortet.



Teksten er stemplet på vellum og sat fast som et mavebælte rundt om kortets forside. Til slut har jeg pyntet med Nuvo drops i matchende farver. Kortet er langt fra min sædvanlige stil, men jeg er simpelthen vild med det. Tror jeg skal prøve samme teknik med andre dies.

Sizzix har den lækreste giveaway kørende og der 2 chancer for at vinde en Big Shot Plus og en bunke lækre dies. Måske bliver DU en af de heldige vindere ... det håber jeg.


Jeg tilmelder mit farveglade kort følgende udfordringer:
Time Out Challenges - Home Sweet Home
Deep Ocean Challenge - Die Cuts, Chipboards and/or Punches

1000 tak for at du kikkede herind - og husk lige at kikke ind og se om den giveaway ikke frister.

Knus Jytte.



mandag den 5. juni 2017

Fødselsdagskort til Cancerkort

I dag har jeg hygget mig med at lave et fødselsdagskort, som jeg donerer til Cancerkort. Det enkle blomstermotiv har fået selskab af sorte halvperler, nuvo-drops, pailetter og guldsplat - og så har jeg tegnet en "falsk syning" rundt om motivet.


1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte.

søndag den 4. juni 2017

Maritimt drenge/herrekort

Jeg har igen dykket lidt i kittet med maritime toner. I går aftes hyggede jeg mig med at lave et drenge/herrekort. Papirerne er fra Tilda og Pion, stemplet fra Three Scoops og pyntet er lidt af hvert, bl.a. en mønt som jeg selv har rustet i æblecidereddike og salt.




Det kan varmt anbefales at pakke kits til at arbejde ud fra. Det er hyggeligt at kikke sine ting igennem og samle, hvad der kan bruges sammen. Jeg har stadig meget i min lomme med maritimt tema - og det er nemt at supplere op med nyt, hvis indholdet bliver lidt kedeligt. En super god måde at få brugt sine ting på. Jeg er for længst holdt op med at spare på lækkerierne. Jeg vil meget hellere bruge løs og glædes over, at de skønne sager pryder de færdige projekter.

Jeg tilmelder kortet på følgende udfordringer:
Frilly and Funkie - Something Old
Scappelyst - Chipboard (fjer i hjørne)
Simply Create Too - Summerfun

Her tager solen en pause, men det er stadig tørvejr. Så jeg vil snuppe en lille gåtur, før det bliver regnvejr.

1000 tak for at du kikkede herind.

Ha' en dejlig dag,

Knus Jytte <3

lørdag den 3. juni 2017

Et fødselsdagskort...

... får man altid brug for.

Jeg har brugt formiddagen på at lave et fødselsdagskort. Egentlig var det meningen, at jeg skulle gøre rent, men jeg havde bare så meget mere lyst til at hygge lidt ved scrapbordet.

Jeg er blevet virkelig glad for at stemple og farvelægge med vandfarve. Kortet her er farvelagt med Kuretake vandfarver. Jeg kan godt li' det uperfekte look på kortet. Vandfarver er perfekte til det.



Stemplerne er fra Uniko. Deres stempler købes direkte hos dem. Hvis du ikke kender dem, så er de virkelig værd at tage et kik på,

Der er pyntet med pailetter, sølvsplat, Nuvodrops og sølvglitter-tape.

1000 tak for at du kikkede herind og ha' en dejlig og måske kreativ dag.

Knus Jytte <3