lørdag den 8. december 2018

Det er gavetid

December er godt i gang og jeg stornyder den. Ligeså meget som jeg elsker sol og sommer, ligeså meget elsker jeg julemåneden med alt dens hygge, glitter, glæde, lys og kærlighed.

Min søde veninde har fødselsdag den 20. december og jeg har lavet en lille metalæske med indbygget overraskelse til hende.  Lyset er  ikke det bedste at fotografere i, men sådan er det jo på denne tid af året.

Udenpå er æsken dekoreret med yndigt papir og glitterkant og jeg har bundet et smukt bånd om æsken og pyntet med julerøde bær. Sød og fin, men leder ikke tankerne hen på, hvad der gemmer sig indeni.


Når hun åbner æsken gemmer der sig en sød lille vinter/jule shadowbox derinde. Jeg har skrevet til hende, at hun godt må åbne gaven før tid, så hun kan få lidt glæde af den her i julemåneden.


Jeg synes selv, den er blevet rigtig sød - og billedet viser slet ikke, hvor smuk den lille æske er. Jeg har bygget op i 3D-effekt og det er meget mere tydeligt i virkeligheden end på billedet.

Jeg har længe villet lave sådan en æske og den var simpelthen så hyggelig at lave, så jeg må vist lave en til mig selv også.

Jeg tilmelder min lille shadowbox følgende udfordringer:
Papirlosjen - Alt er Lov
Altered Eclectics


1000 tak fordi du kikkede herind.

Juleknus fra Jytte

lørdag den 24. november 2018

Et julekort i CAS

I dag viser jeg et julekort på Happymades blog. Synes det også lige skulle vises på min egen blog.


Hop over på Happymades blog for detaljefotos og materialeliste.

Håber du får en rigtig dejlig dag - og 1000 tak fordi du kikkede herind.

Kærligst Jytte

onsdag den 21. november 2018

En glitrende iskrystal med blomst og blonde

For ikke så længe siden fik jeg den skønneste pakke fra Sizzix Lifestyle - og der var bl.a. et par af de nye, lækre Tim Holtz dies med. Jeg faldt især for 2 store iskrystaller og måtte simpelthen bare have dem med på et par julekort i år.


På dette kort har jeg brugt Sizzix Bigz Die #663109, Ice Flake og jeg har skåret den i lidt kraftig glitterkarton.
Kortbasen er lavet på karton fra Sizzix Lifestyle#663007, Cardstock Sheets.



Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappiness - Jul
Scrappegarasjen - Jul
Scrapki Wyzwaniowo - Monochromatic

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

fredag den 16. november 2018

Varme juleønsker

Efter en del julekort i den mere enkle stil, så er det vist på tide med et par stykker med masser af lag og mange detaljer. Til dette kort har jeg brugt min smukke Prima juleblok fra sidste år, Sweet Peppermint. Jeg er SÅ glad for den serie.


Blomsten har jeg selv lavet. Den er farvet med Distress Ink, som matcher papiret perfekt og i midten er der det smukkeste, lidt grove guldglitter. De røde og hvide "bær" er købt for et par år siden - og nu skal de altså bruges. I det hele taget vil jeg bare SÅ gerne have brugt af de lækkerier, som jeg har i gemmerne. Der er jo et godt lager efterhånden og selvom julen kommer hvert år, så vokser bunken af pynt mere end den svinder :-) Grenene bag blomsten er skåret ud i glitterkarton fra Marianne Design.


Der er pyntet med små dots af Novo drops langs kanterne på kortet og på et par af lagene også. Der skulle selvfølgelig også en dobbeltsløjfe på og sørme om der ikke også kom en lille snefnug charm med.


Jeg glæder mig allerede til at lave flere kort i samme stil. Altså med mange lag og masser af pynt.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappelyst, Grublis for november - Julestemning
Scrappegarasjen - Jul
Scrappiness - Jul

1000 tak fordi du kikkede herind.

Kærlig hilsen
Jytte

torsdag den 15. november 2018

Embossede snefnug og vandfarver

Igen et kort blogindlæg fra mig. Denne gang et julekort i iskolde farver, men med en varm hilsen.

Snefnuggene er heat-embossede og derefter er der farvelagt med vandfarve på og omkring dem. 




1000 tak fordi du kikkede herind.

Kærlig hilsen
Jytte

mandag den 12. november 2018

Lidt småsent aftenblogning

Det er blevet småsent og jeg burde finde min seng, men jeg vil lige blogge et hurtigt indlæg.

Bare et af de mange julekort, som jeg har gang i for tiden.



´
Tak fordi du kikkede herind.

Godnat fra mig :-)

fredag den 9. november 2018

Et julekort med masser af dies

Jeg har hygget mig med et par lækre sæt Sizzix dies fra Sizzix Lifestyle. I år er der mange vinterkolde farver på mine julekort - og det her er også holdt i de kolde farver. Jeg har mixet 2 forskellige sæt dies og sådan kom kortet til at se ud.




Jeg har brugt disse Sizzix dies: 662575, Pretty Wreath og 662581, Festive Set.

Rigtig god dag og tak fordi du kikkede herind.

Jytte :-)

søndag den 4. november 2018

Et julekort med embossing og vandfarve

Jeg har luret lidt på Youtube efter inspiration til mine julekort. Dagens kort er også inspireret fra Youtube, - jeg husker ikke lige hvem, der står bag det originale kort, men jeg har snuppet teknikken og farvevalget - og så har jeg selvfølgelig sat mit eget præg på kortet. 

Alle stemplerne er placeret på min MISTI på een gang, så de fungerer som et baggrundstempel. Stemplerne er embossede med hvid embossing pulver med lidt glitter i (WOW-embossing pulver). Vandfarverne er lagt på i flere omgange og godt med vand, så farverne får lov at blende let sammen.


Jeg har lavet et mavebælte af vellum, som baggrund for diecut med tekst. Teksten er embosset med hvid embossingpulver og de små, hvide halvperler er lavet med Nuvo Drops.


1000 tak for at du kikkede herind.

Ha' en dejlig dag,

Jytte

lørdag den 3. november 2018

DT-bidrag til Scrap From Your Heart

Det er blevet november og det betyder, at vi på Scrap From Your Heart har skudt en ny udfordring i gang. November måneds udfordring er JUL og mon ikke rigtig mange kan være med på det tema.

Vi er denne måned sponsoret af Kort og Godt som meget gavmildt har sponsoreret Design Teamet med lækre materialer.

Jeg har lavet lidt julepynt og gavemærker til inspiration til udfordringen. Stempler, blonder og guldperler er fra Kort og Godt,




Hop over på Scrap From Your Heart og se, hvad de andre piger i DT har lavet. Vi håber, at du får lyst til at vise os dine julekreationer.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

tirsdag den 30. oktober 2018

3 bogmærker

Ind imellem julescrapperiet bliver der også plads til at lave lidt andet. Det er flere år siden, at jeg har lavet bogmærker med masser af lag og lak, og det var så hyggeligt at lave noget andet end kort, som ellers er det, jeg laver mest.

Det kræver tålmodighed, for bogmærkerne bliver lakeret mindst 5 gange på hver side - og de skal tørre mellem hvert lag. Til gengæld er de også virkelig smukke og blanke, når de er færdige.

De 2 yderste er bygget op af mange lag og det i midten er mere enkelt i udtrykket, men stadig mindst 5 lag lak. Motiverne er alle fra originale bøger og blade af ældre dato.


De samme 3 set fra den anden side


1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

fredag den 26. oktober 2018

Magisk julehilsen

Sommetider rammer man bare Spot On på et kort - og det her kort er et af dem, hvis jeg selv skal sige det. I hvert fald er jeg virkelig tilfreds med det - og håber andre også vil synes om det.

Da jeg stemplede og farvelagde kransen, havde jeg ikke helt fundet ud af, hvilken tekst der skulle bruges. Valget faldt på et af Gittes (Hobbyboden) egne stempler, som jeg lige har købt. Da teksten var stemplet, ville jeg gerne skabe lidt magisk stemning på kortet. Det blev til en lækker og lidt rustik guldkant, smukke guldperler, glossy accents og glittershine på nogle af de røde bær. Glitteret er svært at fange på foto, men det gir liiige det sidste drys af julemagi. Der er på samme tid noget ren, nordisk stil og lidt Aladins hule-magi over det, synes jeg.



Kransen er forøvrigt farvelagt med mine lækre tusher fra Sizzix Lifestyle, Permanent Pens nr. 663056.

Jeg er SÅ vild med at lave julekort. Det er en fornøjelse at se de mange smukke julekreationer fra dygtige scrappere verden over - og fedt at vi på kryds og tværs inspirerer hinanden.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

lørdag den 20. oktober 2018

Halloween til årstidsreolen

Efterhånden er Halloween blevet et tilbagevendende indslag i min lille årstidsreol. Selvom jeg ikke som sådan fejrer Halloween, så er det faktisk rigtigt sjovt at (u)hygge lidt ved kreabordet.
Dette års halloweentag er lavet med dies fra Sizzix Lifestyle, og jeg har haft gang i følgende 2 sæt thinlits: 662580, Halloween Set og 661727, Spooky.


Knoglerne i gryden er belagt med noget selvlysende lim, som jeg købte for flere år siden. Det er blevet lidt tykt, men det virker stadigvæk. Når det er mørkt, lyser knoglerne op. En lille, sjov detalje, synes jeg. 


Hvad med dig? Laver du også halloween projekter?

Jeg tilmelder mit halloween tag følgende udfordringer:
Paperminutes - Halloween Countdown - del 2
City Crafter Challenge - Halloween
Dies R Us - Anything Fall
Nordsalten Hobbyklubb - Alt er Lov

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte


torsdag den 18. oktober 2018

Et par julekort mere i den helt enkle stil

For tiden er jeg fuldstændig vild med det helt enkle look på julekortene, lidt skandinavisk stil. Der er noget lækkert over de rene linjer og enkeltheden, som bare falder totalt i min smag for tiden.



Det er dejligt, at være godt begyndt på julekortene, men nu holder jeg lige en pause for at lave plads til et kort til en ung kvinde og måske også lidt halloweenhalløj.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

søndag den 14. oktober 2018

Et par julekort

Jeg har tilmeldt mig et julemarked på et lokalt plejehjem og jeg er så småt gået i gang med at lave lidt dertil. Ikke fordi jeg skal have en hel masse med, men lidt og godt - satser jeg på.

Sidste lørdag på Convention fik jeg begyndt på et helt enkelt julekort, som jeg bare lige manglede en sølvtråd til, så det blev gjort færdigt i går.


Farverne er skarpere end de traditionelle julefarver. Synes det gir' et super lækkert og mere moderne look, og enkeltheden i kortet understreger stilen.

Jeg holder meget at af følge med på You Tube, hvor især julekortene lige nu har min opmærksomhed. Kristina Werners lækre Holiday Card Series er jeg kæmpe fan af. Der er så meget lækker inspiration at hente hos hende. Jeg blev så begejstret for hendes 4. kort i 2018 serien, som jeg bare måtte prøve at lave min egen udgave af.

Det kom til at se sådan ud:

Kristina Werner brugte materialer fra Simon Say Stamps, men det har jeg ikke noget af - og så kom jeg i tanke om min sjove dyre-die fra Sizzix Lifestyle - den der hedder Animal Portraits, 662094, Den er et rigtig godt alternativ - og her har jeg brugt bamsen i sættet. Huen har jeg selv klippet - syntes bare der skulle en hue til også.

Tjek forøvrigt lige de her skønne videoer fra Sizzix Lifestyle. Der er søde idéer til hyggelig julekrea.

Jeg er så heldig at have efterårsferie i den kommende uge, og der er afsat masser af tid til kreahygge.

1000 tak fordi du kikkede ind - og ha' en skøn og hyggelig dag.

Knus Jytte

søndag den 7. oktober 2018

Til og fra-kort

Jeg har afleveret min årlige stak gavemærker til Cancerkort - og der blev 400 stk. i år. Jeg arbejdede i små serier - og så kan man faktisk hurtigt få en god stak lavet. Denne lille serie er også brugt som mit DT-bidrag til udfordringen på Scrap From Your Heart, hvor der skal bruges dies. 


Jeg har brugt følgende dies fra Sizzix Lifestyle:
Winter Foliage - 662571
Festive Set - 662581

1000 tak fordi du kikkede herind.

Rigtig god dag til dig.

Knus Jytte

søndag den 16. september 2018

Et sølvbryllupskort

For et par uger siden kunne en af mine kolleger og hendes mand fejre sølvbryllup. Jeg fik æren af at lave kort til dem fra os på kontoret.


Faktisk tog det mig rigtig lang tid at lave det - måske fordi jeg bare så gerne ville lave et smukt kort til sølvbrudeparret, men også fordi jeg bare ikke var i krea-mood den dag. Jeg blev nu heldigvis godt tilfreds med resultatet.


Der er skruet godt op for både lag og detaljer, så der er lidt spændende at kikke på. Farverne er afstemt efter årstiden og begivenheden, sensommer og sølvbryllup.


Kortet er naturligvis også dekoreret med mønsterpapir indeni, men jeg fik skrevet deri, før jeg tog fotos, så derfor ingen billeder heraf.

Som en lille bonus får du lige en video med en lille hurtig tut på en fin, lille gavepose fra Sizzix Lifestyle


Sådan en kan man jo altid bruge.

Kreakram
Jytte

søndag den 2. september 2018

Alt for længe siden sidst

Ups .. der er pludselig gået 3 uger siden sidste indlæg. Men nu er det her .. og bedre sent end aldrig.

Mit DT-bidrag til Scrap From Your Heart er disse 4 kort i efterårsfarver. Udfordringen denne måned er nemlig: Efterårsfarver/Høstfarver.

Så kik forbi Scrap From Your Heart og leg med på udfordringen.


Ha' en pragtfuld septemberdag.

Kreakram Jytte

søndag den 12. august 2018

Et efterårstag

Jeg har leget lidt med dies fra Sizzix Lifestyle og lavet et efterårstag.




Jeg har brugt følgende dies fra Sizzix Lifestyle:
Nr. 662571 - Winter Foliage
Nr. 661746 - Meadow Leaves

Jeg ser mange muligheder i disse sæt og de er da også blevet mellem mine favoritdies fra Sizzix.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

fredag den 10. august 2018

Et bryllupskort

En kollega spurgte mig, om jeg ville lave et bryllupskort for ham - og ja, selvfølgelig ville jeg gerne det. Faktisk er det alt for sjældent, at jeg får lejlighed til at lave bryllupskort, så jeg gik glad i gang med opgaven.

Papiret jeg valgte er fra Craft-O-Clock og serien hedder Celebrate Today.

Jeg har bygget kortet i flere lag og med matchende kuvert til. Når det er bryllup, må det gerne være lige en tand mere lækkert end sædvanlig.

Her en lille billedserie af kortet.






Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
House of Cards - Use patterned paper
Kreativ Scrapping - Baby/Bryllup
Papirlosjen - Alt er Lov
Apple Apricot - Simple Neutrals
Let's Craft and Create - Anything goes + Lots of layers

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

onsdag den 1. august 2018

Tid til en ny udfordring

Det er igen blevet den 1. i måneden og på Scrap From Your Heart har vi skudt en ny udfordring i gang. Denne gang vil vi se, hvad i kan lave til drenge/herrer. Udfordringen hedder "Et for gutta".

Udfordringen er sponsoreret af Snip Art, som laver de lækreste chipboards.

Jeg har lavet dette tag til inspiration. De flotte trekantede chipboards er fra Snip Art.



Kik forbi Scrap From Your Heart og se hvad de andre DT-piger har lavet - og du skal være så hjertelig velkommen til at lege med på udfordringen.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

mandag den 30. juli 2018

Et enkelt babykort

For et stykke tid siden viste jeg et par babykort på Happymades blog. Jeg fik også lavet et til min egen blog, så nu må det da hellere vises frem også. 


Enkelt og neutralt, så det kan bruges til både en dreng og en pige.

Det søde lille dådyr er en die fra Sizzix Lifestyle og den har nummer/navn: 661786, Cute Deer Mini.

Jeg får ikke lavet så meget kreativt i den skønne, skønne supersommer. Men det er jeg nok ikke alene om.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

lørdag den 21. juli 2018

Pastel sommertag

Jeg kan slet ikke slippe de lækre ark fra LemonCraft - og har her lavet et tag i lyse, lette sommerpasteller. Teksten er fra gemmerne - og passer bare perfekt i farverne. Der gemmer sig som altid små detaljer rundt omkring. Det er noget af det, jeg synes er allersjovest at lave - altså de små detaljer, som man måske lige skal kikke en ekstra gang for at finde.



Jeg tilmelder tagget følgende udfordringer:
Scrappelyst - Alt er Lov
Just Us Girls - #450 color week
LemonCraft - Pastel Summer
Papirplaneten - Sommer

1000 tak fordi du kikkede ind.

Knus Jytte.