tirsdag den 27. december 2016

Godt Nytår

Som det allersidste blogindlæg for i år, vil jeg vise jer et Nytårskort, som jeg er rigtig stolt af. Idéen har jeg fået efter at have set videoen med Anettes super flotte kort. Jeg måtte bare prøve teknikken. Jeg førte den faktisk et skridt videre ved til slut at embosse hele cirklen med klar embossingpulver. Ellers er teknikken præcis, som Anette så flot viser det på sin video. Bare med andre materialer. 1000 tak til Anette for inspiration.


Jeg er total fascineret af, hvor flot kortet blev med embossing til slut. Det er som om, at kuglen (som jeg synes, det ligner) er blevet dimensionel på den rigtige måde. Jeg har pyntet med små klare blingsten i selve kuglen, men det er svært at se på billedet. Som altid på denne årstid, er kortet meget flottere end fotoet fanger. De små sølv- og bling effekter er bare SÅ flotte.

Kortet er sendt til min dejlige barndomsveninde - og jeg ved, at hun bliver glad for det. Hun har nemlig set kortet og var vild med det. Selv synes jeg, at det er et af mine flotteste kort i år - og overvejede også at tage det med på min Top 12 i går, men syntes det fortjente sit eget indlæg.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
CASology - Toast
Inkspirational Challenges - Neutrals Only
Lets Craft and Create - Christmas and/or New Year

Til slut vil jeg ønske jer alle et rigtigt GODT NYTÅR!

mandag den 26. december 2016

Årets Top 12

Igen i år har jeg valgt et tilbageblik på, hvad jeg har lavet igennem året - og hvilke projekter, som jeg synes bedst om. 2016 var ikke det bedste kreative år for mig - især ikke det første halve år, hvor jeg måtte bruge min tid og kræfter på andre ting i livet - sådan er det jo sommetider. Jeg håber, at jeg i 2017 kan sætte langt større fokus på det kreative, end jeg har haft mulighed for i 2016.

Her følger mine egne favorit-projekter, måned for måned i 2016:

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni (eneste blogindlæg denne måned)

Juli

August

September

Oktober

November

December

Når jeg går månederne igennem, kan jeg tydeligt se, at jeg efterhånden bevæger mig rundt i alle stilarter. Det er rigtig sjovt at kunne hoppe fra stilart til stilart, men kan også være lidt overvældende. Der er så meget, jeg gerne vil prøve. 

Jeg vil gerne takke ALLE som stadig kikker herind - også selvom bloggen i perioder har været ret forsømt. Jeg glæder mig til et nyt år med masser af skønne kreative oplevelser - og forhåbentlig et godt blogår 2017.

Måske kommer der et enkelt blogindlæg mere i år - og hvis ikke, så vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår.

Knus Jytte.

fredag den 23. december 2016

Endnu et nytårskort

Her på selveste Lillejuleaftensdag har jeg igen et nytårskort at vise jer.Igen er kortet langt flottere end fotoet kan fange. De sølvglitrende champagneglas er bare SÅ flotte i virkeligheden.'

Baggrunden er lavet med sølv og blå spray, som er splattet direkte på kortbasen. Derefter har jeg bundet en lille sølvsløjfe om hver glas og limet glassene på. Banneret er løftet en smule med 3D-puder, så det giver lidt dimension til kortet. Til sidst har jeg sat Nuvo Drops på i nuancer, som passer til kortet. Jeg er fuldstændig vild med de Nuvo Drops og jeg er sikker på, at de kommer til at blive brugt på mange af mine fremtidige kort.



Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Lets Craft And Create - Christmas/New Year
AAA Cards - Silver
CASology - Toast

1000 tak for at du kikkede herind - og RIGTIG GLÆDELIG JUL .... <3

Knus Jytte

mandag den 19. december 2016

Nytår inden jul ...

Som nævnt i forrige indlæg, så måtte jeg holde en pause i julekortene. Jeg kørte simpelthen fast i dem og tænkte, pyt .. jeg vil ikke presse mig selv til at lave noget halvhjertet. Så jeg har haft en pause på et par uger fra kortlavningen, men nu er jeg så småt i gang igen. Jeg "skylder" 3 af mine venner et kort, for de bliver snydt for julekort i år. Så jeg har tænkt mig at sende dem en nytårshilsen i stedet for.

Jeg synes, at CAS-kort i sølv og glitter passer rigtig godt til nytårskort. Desværre lever fotoet SLET ikke op til det smukke kort. Rammen udenom er ikke grå, men i blank sølvkarton. Det samme er det lille banner. Juletræerne er i det smukkeste, glitrende sølvkarton og både snefnug, Nuvo-drops og "splat" er også sølvfarvet. Jeg har suppleret en smule med lyse Nuvodrops.


Jeg har været nødt til at tage fotoet i en lidt skæv vinkel, da det blanke sølvkarton ellers ville "spejle" mig. Jeg håber at i, trods det dårlige foto, kan få en fornemmelse af hvor fint kortet er.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Let's Craft and Create - Christmas &/or New Year
Papirlosjen - Jul/vinter
AAA Cards - Silver
Addicted To Stamps - Snowflakes
Inkspirational - Neutrals Only

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte.

lørdag den 10. december 2016

Tilbage til den gammelkendte stil

Jeg må nok indrømme, at vintage og shabby chic bare er de stilarter, hvor jeg føler mig allermest hjemme. Det er sjovt og lærerigt at prøve kræfter med CAS - og jeg kan også godt se, at jeg efterhånden godt kan tackle den stilart også.... men... vintage og shabby chic har lige DET der, som jeg holder allermest af.

Derfor er det med stor glæde, at jeg har lavet et kort til en ældre dame i min gammelkendte stil. Jeg har brugt Maja papirer, lidt blonde, et lilles stykke osteklud, en enkelt blomst, et tekststempel, et sødt motiv fra nettet og lidt Nuvo drops. Da det hele var sat sammen, kantede jeg ganske let med stickles.

Jeg har også dekoreret indersiderne og bagsiden med de smukke papirer. Et kort som jeg virkelig hyggede mig med at lave.




Lidt underligt, men jeg ramte sådan lige pludselig muren mht. at lave julekort og andet scrap-juleri. Faktisk fra dag til dag  - og for bare 3 uger siden, var jeg virkelig opsat på at julescrappe igennem i hele december. Sådan blev det ikke. Nu trænger jeg rigtig meget til at hygge mig med alt andet end julepapirer.

Til gengæld NYDER jeg alt andet ved julemåneden. Elsker simpelthen næsten alt der har med julen at gøre :)

1000 tak for at du kikkede herind - og rigtig god decemerdag.

Knus Jytte

lørdag den 3. december 2016

Julekort i pastelfarver

I år er der masser af pasteller på julekortene rundt omkring - og jeg er også selv begejstret for at bruge de sarte farver. Jeg har brugt et par papirer af gammel dato fra gemmerne. På det underste stykke har jeg brugt stencil med snefnug og glittererpaste. Motivet er fra Iralamijashop på Etsy. Jeg er vild med hendes smukke digitale motiver. Hjerterne er stempler fra Three Scoops.dk og de er dekoreret med Wink of Stella og Glossy accents. Jeg er som mange andre SÅ begejstret for de nye Nuvo-drops - og jeg gik lidt amok med dem på kortet her :-)


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Papirlosjen - Adventskalender Jul/vinter 
Papirplaneten - Jul 

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte <3

fredag den 2. december 2016

Julehjerter

Vi har taget hul på julemåneden og på  Scrap From Your Heart er vi denne gang i ekstra gavehumør. Vi på designteamet vælger hver en vinder, som vi også sponsorer en gave til. Dvs. at vinderchancerne er rigtig gode i denne måned. Til gengæld må du følge et par, få simple regler, som du finder beskrevet i indlægget på Scrap From Your Heart.

Jeg har lavet lidt juletræspynt til inspiration.



Hjerterne har jeg klippet ud i karton fra en pizzaæske, dekoreret dem med lækkert papir fra Prima's skønne juleserie, Sweet Peppermint og derefter pyntet med lidt af hvert. Hjerterne er omkring 7 cm. høje og er bare så smukke. Jeg glæder mig til at hænge dem på mit juletræ i år.

Jeg tilmelder hjerterne følgende udfordringer:
Papirlosjen - Adventskalender Jul/vinter 
We Love Vintage Challenge - Vintagechristmas with children 
Papirplanten - JUL
Nordsalten Hobbyklubb - Jul og Nytår 
Hobbygarasjen - JUL 
Kreativ Scrapping - JUL 

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte <3