Efter næsten 3 måneder med julekort, er det dejligt at lave lidt andet også. Jeg er med i en fødselsdagsgruppe på
Scrapsisters - egentlig starter gruppen først op fra januar 2012, men et par stykker af os er tyvstartet. Dette kort er lavet til Rikke, hvis blog du kan se
her.
Det er et helt enkelt kort - holdt i grå, blå og gule nuancer.
I går var der Cybercrop hos Scrapsisters. Det var første gang, jeg deltog - og jeg hyggede mig bare rigtig meget. Fik prøvet nogle nye teknikker - noget mere vellykket end andet ;o)
Her var udfordringen at stemple med garn snurret rundt om en træklods. Jeg valgte at lave et lille 8x8 cm. kort og jeg har brugt acrylmaling til stempelfarve. Det er en rigtig fed teknik, som jeg vil bruge af og til fremover.
Så gik den weekend og snart er det advent. Jeg glæder mig til december måneds hygge - og har da også fundet lidt julepynt frem allerede. I år bliver det meget enkelt - mest i hvidt og sølv med enkelte "farveklatter" som små nisser og julekugler. Jeg har en julekugle som jeg har arvet fra min bedstemor. En smuk gammel kugle, som jeg husker på min bedsteforældres juletræ i min barndom. Den er hvid og pink - og den ser brandgodt ud mellem det hvide/sølv på dekorationsbakken. Kuglen er mit yndlingsjulepynt.
Har du også noget julepynt, som du har arvet og elsker?
1000 tak for besøg og kommentarer.
Knus Jytte