Viser opslag med etiketten Happy Scrap Smash. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Happy Scrap Smash. Vis alle opslag

lørdag den 16. juni 2012

Et alu-kort i lyserødt

Jeg forsøger mig stadig med alu-tape. Denne gang har jeg lavet et lyserødt et. Endelig har jeg fået gang i mine embossingfolders og det acrylmaling, som jeg har haft liggende meget længe. Skønt at lege med.


I aftes sad jeg også og hyggede mig med min hjemmelavede smash, min Happy Scrap, som jeg kalder den. Heri bare lidt hyggescrap uden andet formål end det kreative. Jeg kan godt li', at få brugt noget af alt det skønne pynt, som jeg har så rigeligt af - og som jeg holder så meget af.


Jeg elsker at lave pynt selv. Nogen gange helt fra bunden, - andre gange pifter jeg købepynt op eller klipper motiver ud af mønsterpapir. Jeg kan godt li', at det er unikt og håndlavet - og så er det bare så hyggeligt at lave. Her er lidt fra gemmerne.

 
1000 tak for jeres søde kommentarer - og rigtig god weekend.

Knus Jytte :)

søndag den 13. november 2011

Søndagshygge

Jeg elsker søndage... I dag stod jeg sent op, tog dynen med ind i sofaen og fandt en hyggelig formiddagsfilm i tv. Bagefter i bad og morgenmad. Det er så dejligt, når der bare er tid til at tage en total slapper :)

Sent i aftes fik jeg gjort mit 6. kort i julekort-kurset færdigt. Jeg er ikke tilfreds med resultatet, men fik lavet kortet og har prøvet teknikken. Rigtig sjovt at prøve, men der skal vist laves et par stykker, før det kommer til at se godt ud :)


Når jeg trænger til en pause fra julekortene, hiver jeg min "Happy scrap" frem og klipper og klistrer lidt i den, Her en side som jeg lavede i fredags - datoen 11-11-11 :)


Jeg kan godt mærke, at jeg begynder at lide af lidt "julekort-mæthed" og når julekort-kurset er slut, bliver det nok ikke til meget mere jul fra mig, før til december. Tror et par uger helt uden julerier vil booste liv i julehumøret igen til december :)

Rigtig god søndag til dig - og tak fordi du kikkede med på min blog :) 

tirsdag den 1. november 2011

1. november

... sjov dato 1/11 11 ... :)

Ja, det er blevet november. Det er rigtig efterår nu - mørkt og lidt trist .. Især når man, som jeg, er et sommermenneske. Charmen ved november er for mig lidt svær at få øje på, men de mørke aftener i en lun stue med stearinlys og hygge .. ok, så går det lige :)

Jeg glæder mig til december - til al julehyggen. Nu er jeg stort set færdig med at lave julekort for i år, så nu skal der bl.a. hygges med håndlavet julepynt de næste par måneder.

I dag vil jeg nu alligevel vise jer et julekort, nemlig mit DT-bidrag til Card and scrap som også bliver mit sidste bidrag til scrapfestivalen hos Scrapsisters.


Nu hvor der geares lidt ned med julekortene, bliver der plads til lidt andet også. I sidste uge fandt jeg en af de kære "Kvickly-bøger" frem og fik pyntet en forside til en hjemmelavet SMASH-book. Har valgt at kalde den "Happy scrap" for det er hensigten med den. At den skal være "glad" - fyldt med farver og sjove påfund - indtil videre er alt muligt deri - bare det gør mig glad :)


Håber i alle nyder de indendørs glæder, tænder lys omkring jer og lader kreativiten flyde :)

Rigtig god aften og tak fordi du kikkede med og måske efterlod en lille kommentar til mig :)

Knus Jytte