søndag den 31. december 2017

Top 12 2017

Igen i år har jeg valgt at lave en Top 12 med hver måneds favoritprojekt. Jeg synes, det er super hyggeligt at gennemgå årets gang på bloggen. Se udviklingen, materialerne og årstidernes skifte i projekterne.

Her er de så, mine 12 personlige favoritter for hver måned:

Januar:
Mixed media med rusteffekt. Et rigtigt sjovt projekt som tog mange timer at lave, og som bare blev SÅ lækkert. 


Februar:
Fastelavnsmasker i eventyrlig stil. Et projekt som jeg bare nød så meget at lave. Detaljerne var bare så skønne at få frem.


Marts:
Et fint og feminint konfirmationskort til en pige, som elsker grønne og lilla farver.


April:
Et skønt forårskort med det stempel, som vist er mit favoritkøb af stempler i år.


Maj:
Et sommertag med masser af detaljer. Tydeligt præg af snart sommer.


Et sødt og sommerligt kort i enkelt stil. I år blev jeg virkelig dus med stempler og vandfarver.


Det eneste blogindlæg i juli.


Et lækkert lag på lag sommerkort. Noget af det første lavet med Distress Oxide Inks, som jeg er blevet så glad for at bruge. Lækre detaljefotos på bloggen.


Et kort med fjer og efterårsfarver. Stemplet med fjerene er klippet over for at få mere udnyttelse af det. Et DT-bidrag for Happymade.


Et julekort i kolde farver. Efter egen mening et af mine bedste julekort i år. Bladene er farvet med Oxide Inks.


Mit favoritjulekort for i år. Vandfarve, hvid embossing og sneglitrende, hvide diecuts. Et spændende kort at lave - og meget, meget lækkert slutresultat. Rensdyr blev et hit på mine julekort i år.


Et skønt shabby chic kort. Der kommer helt sikkert flere i den stil i 2018. Lækre detaljefotos på bloggen.


Mit mål var for bloggen i år, at jeg skulle blogge lidt mere end jeg fik gjort i 2016. Det lykkedes - og målet for 2018 er at holde niveauet og gerne blogge lidt mere. Til gengæld har jeg besluttet mig for ikke at gå på krompromis med indholdet. I år har jeg ikke været helt tilfreds med alt, hvad jeg har på bloggen. Det bliver anderledes næste år.

Jeg glæder mig rigtig meget til et kreativt NYT år. Der er så meget, jeg gerne vil prøve - så det er jo bare at springe ud i det.

1000 1000 1000 TAK til jer som trofast læser med herinde og som er så søde at lægge en kommentar hos mig. Jeres besøg og søde ord betyder rigtigt meget for mig.

Rigtig godt Nytår til jer alle.

Knus Jytte

lørdag den 30. december 2017

Bordkort til årets sidste aften

I går eftermiddags fik jeg en lille, hyggelig bestillingsopgave: Bordkort til min søns nytårsbord. En af den slags bestillinger, som gør mig rigtig glad.

Jeg lavede også bordkort til ham sidste år - dengang med champagneglas på, så i år skulle det være noget andet, syntes jeg. Valget faldt på stjerner denne gang.



Bordkortene er lige afhentet og jeg er blevet lovet et foto af nytårsbordet.

1000 tak fordi du kikkede herind - i morgen blogger jeg årets sidste indlæg med min personlige Top 12 over årets blogindlæg.

Knus Jytte

torsdag den 28. december 2017

Frihåndstegnet snefnug

I morges så jeg det sødeste julekort på Pinterest - og måtte bare lifte det.

Faktisk aner jeg ikke om snefnugget er et stempel eller håndtegnet, men jeg har håndtegnet mit stærkt inspireret af det smukke, originale kort på Humming Bird Card Company Blog.


Jeg har tilføjet et lækkert nytårsstempel, nogle skønne sølvfarvede splats og en flot turkis, glitrende midte. Som en ekstra lille detalje, har jeg pyntet med en fin sølvtråd.

1000 tak fordi du kikkede herind - jeg vender tilbage med min Top 12 for 2017, inden året er helt omme.

Knus Jytte

onsdag den 27. december 2017

ATC's med hjerter og bevingede ord

Jeg kan rigtig godt li' at lave ATC's. Baserne til disse har jeg lavet i pap fra emballage.

Jeg har brugt 2 dies fra Sizzix Lifestyle

Hjerterne er klippet i hånden, baggrunden er et mix af våde materialer. Det tog lidt tid at lave, men absolut sjovt og tiden værd. Diecuts er skåret i sølv-glitter karton.







Egentlig er det jo meningen at kortene skal byttes med andre, men desværre er jeg en del gange blevet skuffet over et byt, derfor bytter jeg kun meget sjældent. 

Nu får de en plads i min årstidsreol, som er lidt tom nu, hvor julepyntet er væk.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

lørdag den 23. december 2017

Glædelig jul

Det er pludselig meget tæt på jul - og de sidste par uger har jeg haft gang i alt muligt andet end min blog. Det er dog blevet til dejlige kreative timer også - bl.a. disse juletræskugler, som jeg har hygget mig med at lave sammen med min svigerdatter.

Happymades blog kan du læse om fremgangsmåde og materialeliste. Inspirationen har jeg fundet på Minas kreativa på YouTube.






Jeg tilmelder mine juletræskugler på følgende udfordringer:
Papirlosjen - Jul/vinter
Kort o Mania - Jul
Kreativ Scrapping - Jul
Papirplaneten - Jul i valgfrie farver
Altered Eclectics - Anything goes
Scrap From Your Heart - Lag på lag

Jeg vil ønske alle mine læsere en rigtig glædelig jul.

Jytte

lørdag den 9. december 2017

Lag på lag og god, gammeldags julestemning

Dagene går stærkt nu... og før vi ser os om, er det blevet jul. Jeg mangler stadig at lave nogle julekort, så det er på høje tid at få de sidste lavet.

Her et med masser af lag og med en stemning af hyggelig, gammeldaws jul.



Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrap From Your Heart - Lag på Lag
Papirlosjen - Jul/vinter
Papirplaneten - Jul i valgfrie farver
Kreativ Scrapping - Jul


1000 tak fordi du kikkede herind - og rigtig god decemberlørdag.

Knus Jytte

tirsdag den 5. december 2017

Lag på lag med et glitrende rensdyr

Jeg blogger på Happymades blog med dette skønne julekort. Hop derover og se, hvilke materialer jeg har brugt.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrap From Your Heart - Lag på Lag
Papirlosjen - Jul/vinter
Papirplaneten - Jul i valgfrie farver
Kreativ Scrapping - Jul

1000 tak fordi du kikkede herind - og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte

søndag den 3. december 2017

1. søndag i advent

Igen et julekort som jeg tidligere har vist på Instagram, men som også fortjener en plads på bloggen. Igen ... med årets bløde punkt: rensdyr...  

Jeg lurer lidt af hos især de polske piger, som bare er SÅ dygtige til at bygge kort op. Mit mål for næste år er at gøre mere i den stil. Jeg har arbejdet en del med stempler og CAS i år - og det har fanget mig rigtig meget, men ind imellem kan jeg godt savne at lave kort i mange lag. 



Rigtig god 1. søndag i advent - og 1000 tak for at du kikkede herind <3

lørdag den 2. december 2017

Du kære gamle julemand...

... jeg holder så meget af den julesang ... og dagens indlæg kan næsten kun få tankerne hen på den.
Jeg har vist tagget på Instagram og Facebook, så måske er det "old news" for nogle af jer. Synes bare det fortjente, at komme på bloggen også.




Rigtig god 2. december til jer alle - og 1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

fredag den 1. december 2017

Pernilles fødselsdagskort

SÅ blev det december ... og jeg g l æ d e r mig til at give den max gas med julehygge. Egentlig burde mit 1. december indlæg vel være et juleindslag, men jeg har lige et smukt shabby chic kort at vise i dag.

Pernille og jeg holder fast i vores tradition med fødselsdagskort til hinanden. Jeg har lavet dette kort til hende i år. Det var simpelthen en fornøjelse, at boltre sig i smukke materialer - og især at få et lækkert resultat ud af det.

Jeg har bygget på i mange lag og med masser af små detaljer. En fryd for øjet og dejligt at få brugt nogle af de lækre materialer, som jeg har i gemmerne.





1000 tak fordi du kikkede ind .. og jeg lover, der snart kommer mere jul herinde <3

Mange julekram,

Jytte

lørdag den 25. november 2017

Mixed media tag

Her mellem julerierne fik Happymade de lækreste materialer fra 13arts hjem. Jeg bestilte straks en "godtepose" med lidt af hvert - og i går havde jeg tid til at lege med lækkerierne. Du kan finde de lækre 13arts materialer ved at klikke her.

Jeg har suppleret med materialer, jeg i forvejen havde og det kom der et ret fedt tag ud af.





Jeg tilføjer tagget følgende udfordringer:
13arts - Playing with tags
Kort o Mania - Alt er Lov
Mixed Media World - #31
Cards und More - Things with Wings

1000 tak fordi du kikkede herind.

God weekend.

Kærligst Jytte.

tirsdag den 21. november 2017

Gyldne snefnug på stribe

Jeg snupper lige et julekort mere i de neutrale farver. Denne gang med gyldne snefnug, som er stemplet og embosset på. Helt enkelt og stilfuldt.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Inkspirational - Challenge #148
Kort o Mania - Alt er Lov
Simply Create Too - CAS

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte.

mandag den 20. november 2017

Julekort i neutrale farver

Bare et kort indlæg fra mig i dag :julekort i neutrale farver.

Baggrunden er stemplet og embosset med et lækkert snefnug-stempel.

Dies fra Sizzix Lifestyle: Cute Deer, 661786 og Brush Lowercase Alphabet, 661686.


Egentlig er jeg ved at være i mål med de julekort, jeg skal bruge i år, men jeg er bare så inspireret for tiden, så der kommer helt sikkert flere julekort endnu fra mig.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Inkspirational - Christmas cards using only neutral colours

1000 tak for at du kikkede herind.

Knus Jytte :-)

søndag den 19. november 2017

Et fødselsdagskort

Her midt i alt juleriet har jeg et par fødselsdage, som der også skal laves kort til. Det første er lavet i papirer fra en lækker Prima blok, som jeg købte for nogle måneder siden. Virkelig smukke og feminine papirer, synes jeg.


Jeg har med vilje ikke brugt så meget pynt på kortet, da papiret er så mønstret. Tror det vil blive for meget, hvis jeg sætter mere pynt på. Men måske et strøg af glitter på kanterne... jeg er jo lidt pyntesyg :-)

Kortet tilmelder jeg følgende udfordring:
Kort o Mania - Alt er Lov


1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte

lørdag den 18. november 2017

Julekrans

Nå, det der fødselsdagskort, som jeg egentlig skulle lave - det er ikke rigtigt kommet i gang endnu, så i får lige et juleindlæg mere.

Jeg har lavet en julekrans af Sizzix-dies, som egentlig slet ikke er beregnet til formålet. Det krævede lidt fantasi og mange omgange med Bigshotten. Resultatet blev en helt traditionel julekrans.


Jeg har brugt følgende dies fra Sizzix Lifestyle:
Sizzix Thinlits, Songbird, 661749 - hvor jeg har brugt de øverste grene
Sizzix Thinlits, Treetops Glisten, 661729 - dekoreret med røde nuvo drops og brugt som små grene med bær.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Jytte :-)

Endnu et julekort i kolde farver

Jeg har igen et julekort i kolde farver til jer. Vinterstemning, vinterbuket, pailietter, blingsten og hvide Nuvo-drops som snenug - og et af mine favoritelementer for tiden: et rensdyr.

Jeg eksperimenterer lidt med julekortene i år - og hvem siger julen behøver være så "julet"? Her er der vist mere moderne jul end traditionel jul på kortet, men jeg er vild med resultatet.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Scrappiness - Vinter og Sne
Kort o Mania - Alt er lov

I dag skal jeg lave et par fødselsdagskort, så en kort pause fra julerierne.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Rigtig god weekend og glade hilsner

Jytte

søndag den 12. november 2017

Julekort med rensdyr

For en uges tid siden var jeg til Hyggescrap i Løvel. Jeg havde forberedt et kit med masser af skønherligheder - og kortet er et af de 6 jeg fik lavet den dag.

I år har jeg forelsket mig meget i de kolde farver til mine julekort - og så må der meget gerne være rensdyr på også. Jeg synes, der er noget frisk, rent og nordisk over de kolde farver - lige nu er det hot for mig at være cool ;-)



Jeg har brugt en række forskellige diecuts og punchede grangrene. Til trods for de mange elementer virker kortet "roligt og rent" og selvom farverne ikke er traditionelle julefarver, er der masser af Winterwonderland-jul over det.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte