mandag den 22. februar 2016

Igen et fødselsdagskort til en kær veninde

I dag får i endnu et fødselsdagskort til en kær veninde. Hun var min bedste veninde i folkeskolen og hun betyder uendelig meget for mig. I mange år så vi ikke hinanden, men for 13-14 år siden genoptog vi venskabet og det er jeg bare så glad og taknemmelig for.

Hun bor ved stranden, og kortet til hende måtte bare "ose" af strand og søde sommerdage. Riddersholm Design papirerne var simpelthen perfekte hertil. Det lille hjerte er vist noget fra et gammelt smykke og symboliserer så fint vores venskab både i barndommen og nu.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Kreativ Scrapping - Glede
Scr@p-Cards - #82
Kort o Mania - Alt er Lov
Papirlosjen - Hjerter 
Simply Neutrals - Birds on the beach 

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte <3

søndag den 21. februar 2016

Fødselsdagskort til en veninde

I dag har 2 af mine veninder fødselsdag. Vi har alle 3 kendt hinanden siden folkeskolen, så de betyder noget ganske særligt for mig. Jeg har selvfølgelig lavet fødselsdagskort til dem. I får det ene i dag og det andet i næste blogindlæg.

Mit kort er stærkt inspireret af DETTE smukke kort, som jeg bare måtte prøve at lifte.

Jeg har brugt Riddersholm Design papirer og en masse blomster.


Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Kreativ Scrapping - Glede
Scr@p-Cards -#82
Kort o Mania - Alt er Lov

1000 tak for at du kikkede forbi.

Knus Jytte :) 

fredag den 19. februar 2016

ATC's - denne gang liftet ...

Jeg har igen lavet en serie ATC's. Denne gang kan jeg ikke tage hele æren selv, for jeg blev bare SÅ inspireret af en video på YouTube - og måtte straks forsøge at lifte kunstværket. Du kan se de originale og meget smukke mesterværker fra Toni Burt HER. Kik derind, - Toni laver simpelthen de smukkeste mesterværker <3


Jeg har en dejlig weekend uden planer foran mig. Måske en krea-weekend, men det er op til humøret :)

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god weekend.

Knus Jytte :)

tirsdag den 16. februar 2016

ATC's på slap line

Sommetider skal man bare kaste sig ud i lidt ny. Indtil videre har doodling kun været noget, som jeg har forsøgt mig meget lidt med. Men her er så en lille serie ATC's, hvor jeg har doodlet af fri fantasi. Ingen stempler, men lidt rub-ons hist og her. Jeg er ikke selv særlig begejstret for dem, men de da kåret blandt Top 3 på The Paper Craftings facebookside, da der var fødselsdagsevent - så et eller andet "rigtigt" må jeg da have fanget.


1000 tak fordi du kikkede herind - og ha' en dejlig dag.

Knus Jytte.

lørdag den 13. februar 2016

Et shabby chic tag

Da der sidste weekend var fødselsdags-event på The Paper Craftings facebookside, deltog jeg også med et tag i total shabby chic stil. Her er jeg gået all-in med en lækker tøset farvekombination og skønne Maja Design papirer. Det varer nok lidt, inden jeg kan give tagget væk. Det blev bare præcis, så smukt som jeg gerne ville have det.


1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)

onsdag den 10. februar 2016

Årets første konfirmationskort

I søndags var der et fødselsdags-event på The Paper Craftings facebookside og jeg fik da også leget lidt med. Det blev som første bidrag dette konfirmationskort i skønne Maja Design papirer.

Der blev udlovet et fedt stempelsæt fra Tim Holtz og i dag annonceres vinderen, så jeg venter i spændning for at se, om jeg er den heldige.

Kortet her er lavet til en kollega, hvis datter skal konfirmeres til maj. Så jeg er i god tid med det.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)

lørdag den 6. februar 2016

Sommerfugle-ATC's

Jeg er med i en swap, hvor vi bytter ATC's. Temaet er "sommerfugle" og jeg har lavet disse 3 til swappen.


Jeg har lavet baggrunden med masser af lag på lag af papir, stempler, stencil, paste, mists og maling. Sommerfuglepigerne er vist fundet på Pinterest. Jeg har brugt blå Inka Gold rundt i kanten og sort Posca-tush rundt om pigerne og teksten. Hvert kort er lakeret med decoupagelak og til slut der placeret en lille, stemplet sommerfugl på hvert kort.

Jeg er blevet helt bidt af mixed media for tiden, men nu skal der lige lavet et par kort også. Kender et par stykker, som snart har fødselsdag, så ikke mere "grat" for denne gang.

1000 tak for at du kikkede med.

Knus Jytte :)

onsdag den 3. februar 2016

Art journaling...

... er blevet noget af det, som jeg synes er allersjovest for tiden. For et par år siden sagde det mig ikke ret meget, men det har ændret sig. Nu er jeg vild med at lege i gamle bøger med maling, papir, mists, sværter og meget mere.

Indtil videre har jeg "kun" brugt gamle bøger, som jeg rykker ca. halvdelen af siderne ud af og derefter limer dem sammen 2 og 2, før jeg begynder at lege.

Her får i lige de sider, som jeg har lavet siden december:

En juleside som jeg lavede til en udfordring på Facebook - og vandt.

Blomster spreder glæde en mørk aften i februar.

Vintage vil altid være mit hjertebarn. Kjolerne er fra et engelsk modemagasin fra 50'erne.

En ny side er gjort klar til at dekorere. Meningen er et vintertema.

1000 tak fordi du kikkkede med. Håber du har en dejlig dag.

Knus Jytte :)

mandag den 1. februar 2016

Et valentineskort

I dag har vi en ny udfordring på Card and Scrap, hvor vi har en skitse som udfordring. Jeg laver sjældent kort efter skitse, men det er rigtig sjovt at lade sig udfordre lidt indenfor faste rammer.

Jeg har lavet et valentineskort til inspiration. Papirerne er fra min lækre præmie fra Pion Design. Det var så oplagt at bruge af de smukke ark til et sødt valentineskort.


Jeg tilmelder kortet i følgende udfordringer:
Live & Love Crafts - Love is in the air 
Papirplanten - Kjærlighet
Kort o Mania - Love is in the air 
Card Mania - Add Some Red 
Craft Heaven Shop - Love is in the air 

Her er det regnvejr og jeg vil benytte en stille eftermiddag til at sætte mig i hulen og hygge med lidt kreativt.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte :)