torsdag den 31. januar 2013

Fødselsdagskort til Vivi

I dag fylder Vivi år og hun har fået dette kort af mig. Det er fyldt med alverdens lækkerier og masser af lag. Jeg har bl.a. brugt osteklud, blomster som har fået lidt maling, masser af perler og bling, stickles - og selvfølgelig min elskede sværte. Det har været en fornøjelse at lave dette kort. Et af dem, som jeg selv er virkelig godt tilfreds med.

Jeg tilmelder kortet følgende udfordringer:
Anonyme Scrappere - Anonyme Timeglass del 1
Sugar Creek Hollow - Lots of Layers 
Wild Orchid Challenge - Anything goes 

Her får i så en lille billedserie af kortet:

 

 
 
I aften vil jeg nok hygge lidt ved scrapbordet - og ellers glæde mig til en skøn weekend, som helt sikkert skal bruges på scrap, hygge og afslapning. Desuden åbner Hobbyboden jo sin nye butik på lørdag - og jeg skal da selvfølgelig ned og kikke. Ved siden af mig ligger en lille indkøbsliste ... hmmmm .... gad vide om den holder ...  Jeg tvivler :D

1000 tak for kik og søde kommentarer.

Knus Jytte :)

søndag den 20. januar 2013

Et fødselsdagskort

I går havde søde Mette/Speedie fødselsdag og jeg har lavet dette kort til hende:

På udfordringsbloggen Papirpikenes Verden lyder udfordringen på at bruge farverne brun, lilla, grå og hvidt/creme- og jeg tilmelder kortet til denne udfordring.

Formiddagen har jeg brugt til lidt praktiske ting, så nu står resten af dagen på hygge her. Egentlig havde jeg planlagt at hygge i kreahjørnet, men synes ikke helt, at jeg har lysten i dag. Så det bliver nok en stak ugeblade eller en bog i stedet for.

1000 tak fordi du kikkede herind og rigtig god søndag.

Knus Jytte :)

tirsdag den 15. januar 2013

Et CAS-kort

Selvom jeg er mest kendt for at lave vintage og shabby chic kort, så har jeg altså også forelsket mig i CAS-stilen. Jeg har lang vej, inden jeg bliver ligeså dygtig som Mette og Karina, som begge er super dygtige til CAS-kort, men øvelse gør jo mester, ikke?

For nogle dage siden pinnede jeg et kort, som jeg bare MÅTTE lifte. Du kan se det her.

Jeg gav det lidt mit eget præg, og så kom resultatet til at se sådan ud:


Jeg blev så glad for det, at jeg har bestemt mig for at bruge kortet til indbydelser til en snarlig rund fødselsdag sidst i marts. 

Jeg tilmelder kortet følgende udfordring:
Make My Monday - Die Cuts/Punches.

Nu har jeg også fået "svar-funktion" på min blog. 1000 tak for hjælpen, Jette. Jeg svarer i indlægget her, hvis i har spørgsmål til mig :)

I dag nåede jeg lige hjem til en smule dagslys - så jeg skyndte mig at bruge vindueskarmen til "lyskilde". Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man siger :)

Ha' en dejlig aften allesammen - og 1000 tak for de hyggelige kommentarer, i så flittigt skriver til mig. Jeg værdsætter hver eneste af dem.

Knus Jytte :)

søndag den 13. januar 2013

Et vinterhvidt kort

Hos Cherry Lynn Design Challenge Blog kører udfordringen med vinter hvide farver. Jeg kan vist lige nå at være med - så jeg skynder mig at poste dette kort til udfordringen.


Her er det også vinterhvidt, for det har sneet i nat - og jeg må hellere komme ud og få ryddet foran døren. Bagefter vil jeg sætte mig ved kreabordet .. måske finde en ny udfordring at lege med på. Skønt måde at få gang i kreativiteten.

1000 tak kik og kommentarer - og rigtig god søndag.

Knus Jytte :)

lørdag den 12. januar 2013

Et kort af restepapir

Første arbejdsuge efter en lang juleferie er gået og ja, jeg synes det har været lidt hårdt at komme i gang igen. Det er som om kroppen bare VIL fortsætte på "ferietid" - sent i seng og sent op .. og det går altså ikke i hverdagen. Nå, men nu er det weekend og her en stille en af slagsen. Dejligt.

Jeg har igen et sommerligt kort at vise jer. Når jeg laver kort uden mange "dikkedarer", får jeg tit fornemmelsen af, at det er lidt "snyd" og at kortet ligesom er kommet lidt for let til. Skørt, ikke?


Jeg har været i bunken af rester og begge papirer er er fundet deri :) Jeg elsker mine rester, men skal da vist snart have ryddet lidt op og ud i dem. Jeg har en veninde, som får lov at arve fra restekassen. Det plejer altid at blive modtaget med glæde. Dejligt at kunne glæde andre i stedet for at smide væk.

Jeg deltager i følgende udfordringer:
Kort O Mania  - som vil se rester (begge mønsterark er fra restekassen)
Let's Craft and Create - Anything goes

1000 tak for kik og kommentarer og ha' en rigtig god og kreativ weekend.

Knus Jytte :) 


torsdag den 10. januar 2013

Et fødselsdagskort i lyse, lette farver

I dag vil jeg lege med på The Pretty Little Ribbon Shop Blog. 

Dejligt at arbejde i lyse og lette farver - lige til at blive i godt humør af, ikke? Gult og lyserødt er bare så flot sammen, synes jeg.


Et hurtigt kort at lave, for Big Shotten har jo stort set lavet det hele for mig :)

Jeg har liftet fra denne skønne blog - som jeg skynder mig at blive fast læser af. Der er bare de smukkeste kort. Her skal jeg godt nok ikke gå glip af noget :)

Rigtig god aften og 1000 tak fordi du kikkede forbi.

Knus Jytte :) 

onsdag den 9. januar 2013

Det blir' en god aften ...

... for jeg vil scrappe og hygge mig i kreahjørnet. Har siddet på jobbet og glædet mig til at komme hjem til alle mine fine legesager :)

Så i aften vil jeg hygge mig med et DT-bidrag, som i må se den 1. februar :)

I dag vil jeg vise jer et vintagekort, som jeg har lavet for et par dage siden. Igen beklager jeg billedkvaliteten pga. lysmangel. Håber det går alligevel.


Jeg er vild med brunt og blåt sammen og da især på vintagekort. De fine hjørneudskæringer har jeg fået af søde Lonnie (lonol) og jeg kan se, at den die da vist (også) må på ønskesedlen.

Jeg tilmelder kortet i udfordringen hos Let's Craft and Create - Anything goes.

Ha' en dejlig aften ... jeg vil smutte i kreahjørnet med en kande te og en masse idéer.

1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)



mandag den 7. januar 2013

Et af de svære ...

... herrekort... pyha ...  Det er bare SÅ svært, men jeg kan da se, at jeg er blevet bare lidt bedre hen ad vejen - og jeg har tænkt mig at fortsætte udviklingen. Det MÅ da for søren blive lettere med tiden :)

Nu har jeg tilmelder jeg altså et herrekort til en udfordring - og faktisk 2 prøvelser på een gang .. et herrekort OG en skitse... ikke mine stærke sider, men prøver. Jeg beklager det dårlige lys ..  nu hvor ferien er slut, er det også slut med dagslys til at fotografere i.

Papiret er fra Pion Design og bilen fra G45. Jeg har brugt en læderrest som bånd under uret - og jeg har fyldt lidt salt i det lillebitte glas (og limet proppen på).


Jeg tilmelder kortet følgende udfordring:
Here Come The Boys - #43 Sketch 

Tusind tak for kik og kommentarer.

Ha' en dejlig aften :) 

søndag den 6. januar 2013

Min første altered flaske

Gennem lang tid har jeg samlet alverdens "guf" fra genbrugsbutikker som f.eks. gammelt nodepapir, fine blonder, florlette flakoner, små flasker, flotte stofrester, gamle smykker og meget, meget mere. Desuden har jeg også efterhånden en masse nye lækkerier i shabby stil, som f.eks. smukke perlecentre (tak til Mette og Pernille) og superflot "diamantbånd" (igen tak til Pernille).

I sidste uge fyldte jeg scrapbordet med en masse af disse herligheder og så gik jeg ellers i gang med at dekorere en tom flaske, som der har været balsamico i.


Efter mange timers hyggelig leg og mega rod omkring mig, fik jeg forvandlet flasken :)






Jeg er virkelig stolt over resultatet og jeg glæder mig til at fremstille meget mere i samme stil.

Flasken tilmelder jeg følgende udfordringer:
Scrap'a'Long - Glitter og stas
Kreativ Scrapping - Noe Nytt  ("diamantbånd" er nyt og det er nyt for mig at lave altered flasker)
It's all about the Vintage - Lace Dream
Korthobby.no's Utfordringsblogg  - Anything goes

Ha' en dejlig søndag og 1000 tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)

lørdag den 5. januar 2013

En æske ....

I den sidste tid er jeg blevet helt pjattet med at lave æsker. Jeg beundrer så meget især de norske pigers utrolige evner til at skabe smukke, smukke æsker - og det er da også derfra, jeg gør brug af dejlige tuts. Denne gang har jeg igen fundet tutten på Randis Lille Blog.

Jeg har brugt papir fra Pion Design, Spellbinder, blonde både udenpå og indeni og jeg har brugt masser af perlepynt og guldstickles også. Den store, smukke blomst har jeg vundet hos Inger.

Efterhånden har jeg givet mange æsker væk, - jeg synes de er perfekte til værtindegaver, en fødselsdagshilsen eller "bare fordi". Hver gang bliver modtageren så glad - og ja, det gør jo altså også mig glad. Indtil videre står denne hos mig endnu - og jeg ved ikke helt, om jeg nænner at give den væk.




 Her ses æsken indeni


 Bagpå har jeg sat små glasfødder. Det gir' lige det sidste lille pif til æsken. Det søde stempel har jeg fået i adventsgave af Pernille.

Jeg tilmelder æsken i følgende udfordringer:
Scrappin All Over  - Vertinnegave
It's all about the Vintage - Lace Dream

1000 tak for kik og søde kommentarer.

Ha' en dejlig aften :)

Vintagekort efter skitse

Jeg er ikke særlig god til at lave kort efter skitse, men faktisk er det jo ikke så svært og man får jo opstillingen forærende :)

Her har jeg valgt at prøve en udfordring hos StampARTic, som denne gang har en skitseudfordring til os.

Efter at have læst et par steder, at flere har været ude for at andre "låner" deres billeder og ser dem på både danske og udenlandske sider, hvor de har skiftet "ejermand", har jeg valgt at begynde at sætte navn på mine fotos. Jeg synes simpelthen, at det er så respektløs at snuppe andres design og så tillade at kalde det sit eget. Folk må hellere end gerne lifte mine kreationer (det ser jeg kun som en ære), men mine kreationer er mine og ikke andres. Godt nok bruger vi scrappere af de samme materialer, men vi har hver især vores egen stil, og hvert eneste lille projekt er et UNIKA, som vi kan være stolte over.

Undskyld det lille sure opstød. Jeg er ellers i et godt lørdagshumør - også selvom ferien nu er slut og hverdagen begynder igen på mandag.

Rigtig god weekend og tak fordi du kikkede forbi og måske lagde en kommentar til mig.

Knus Jytte :)

onsdag den 2. januar 2013

Et chokoladekort til en kær veninde

Hos Card and Scrap har vi skudt nytåret i gang med første udfordring. Hop over og se de flotte bidrag fra de andre dygtige DT-piger. Måske får du lyst til at lege med :)

Udfordringen lyder: Brug metalpynt - og vi er denne gang sponsoret af  Korthobby.no og Digital Paper Shop.

Jeg har lavet et chokoladekort til en meget kær og nær veninde. Pyntet med bl.a. smukke metalhjørner, som egentlig var sølvfarvede. De fik en gang Alcohol Ink i guld, så de passede til æskens øvrige farver.

Jeg har igen luret en dygtig pige kunsten af, og tutten har jeg fundet hos Marianne her.




Jeg tilmelder chokoladekortet følgende udfordringer:
Papirdokkene - Jente/Jentete
Live And Love Crafts - Something Old - (paper and some bling is old)
Scrap 'a' Long - Glitter og stas
City Crafters Challenge Blog - Vintage girl and Vintage Boy
Wild Orchid Challenge - Anythng goes  - (metalcorners and some flowers from WOC)
Stampin' for the Weekend - Anything Goes

For mange er det hverdag igen, men jeg er så heldig at have ferie resten af denne uge også. Jeg vil nyde de sidste dage med så meget scrap som muligt eller få læst lidt i den bog, som jeg lånte på biblioteket før jul, men som stadig ligger urørt.

Ha' en dejlig onsdag og 1000 tak for kik og søde kommentarer.

Knus Jytte :)

tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår

Det er blevet den 1. januar 2013 - og det betyder at det også er tid til en ny udfordring på Vintage Udfordring. Hop over og se de andre DT-pigers skønne kreationer.

Denne gang har vi en skitse som udgangspunkt for udfordringen. Vores sponsor er denne gang Live And Love Crafts, en virkelig skøn web-shop med de dejligste vintage og shabby chic lækkerier.

Jeg har lavet dette kort efter skitsen:



Kortet har jeg sendt til en veninde, som jeg ser alt for sjældent. Håber hun blev glad for min nytårshilsen.

Jeg deltager i følgende udfordringer med det:
Papirdokkene - Jente/Jentete
Kreativ Scrapping - Something New
Nordsalten Hobbyklubb - Happy New
Scrap 'a' Long - Glitter og stas
Bearly Mine Challenge - somthing old and somthing new
City Crafter Challange Blog - Vintage girl and Vintage boy 

2013 ligger spritnyt og næsten uberørt foran os. Jeg byder det hjertelig velkommen og håber det må blive et helt vidunderligt år for jer alle.

RIGTIG GODT NYTÅR!!!

Knus Jytte :)