I går aftes sad jeg og legede med de nye, lækre papirer fra My Minds Eye, On the Sunny Side. Da jeg så dem i Hobbyboden, var jeg bare nødt til at eje nogle ark. De er simpelthen så sommerlige og skønne - både i farver og stil. Jeg har lavet et meget hurtigt kort, hvor jeg har brugt et par af de søde chipboards fra serien til dekoration og så lige tilføjet et stykke gult snor og 3 knapper.
I serien er også et ark med de sødeste sommerfugle i total glade farver. Jeg har klippet nogle sommerfugle ud og dem glæder jeg mig til at bruge.
Ellers har jeg i dag siddet og forsøgt mig med at lave lidt organzablomster. Det er sjovt! Jeg klipper cirkler (de behøver ikke være perfekte) i organza, varmer dem med varmepistolen (holder dem med en pincet) indtil de "krymper" og så folder jeg dem let ud igen. Lægger 4 stk. ovenpå hinanden og samler med en brad. Jeg har sprayet den lyserøde med glimmermist, men kan nu bedst li' den hvide.
Jeg prøvede også at bruge tyl på samme måde, men det bliver for skrøbeligt og knækker, når de foldes ud efter turen med varmepistolen.
Jeg er lige i småtings-scrappe humør. Tror jeg vil lave et par blomster mere.
1000 tak for kik og jeres søde kommentarer. Fortsat god weekend.
Knus Jytte :)