Sommetider rammer man bare Spot On på et kort - og det her kort er et af dem, hvis jeg selv skal sige det. I hvert fald er jeg virkelig tilfreds med det - og håber andre også vil synes om det.
Da jeg stemplede og farvelagde kransen, havde jeg ikke helt fundet ud af, hvilken tekst der skulle bruges. Valget faldt på et af Gittes (Hobbyboden) egne stempler, som jeg lige har købt. Da teksten var stemplet, ville jeg gerne skabe lidt magisk stemning på kortet. Det blev til en lækker og lidt rustik guldkant, smukke guldperler, glossy accents og glittershine på nogle af de røde bær. Glitteret er svært at fange på foto, men det gir liiige det sidste drys af julemagi. Der er på samme tid noget ren, nordisk stil og lidt Aladins hule-magi over det, synes jeg.
Kransen er forøvrigt farvelagt med mine lækre tusher fra Sizzix Lifestyle, Permanent Pens nr. 663056.
Jeg er SÅ vild med at lave julekort. Det er en fornøjelse at se de mange smukke julekreationer fra dygtige scrappere verden over - og fedt at vi på kryds og tværs inspirerer hinanden.
1000 tak fordi du kikkede herind.
Knus Jytte.
Virkelig lækkert julekort - kan virkelig godt lide de klassiske farver og den enkle stil - så flot!!!
SvarSlet