søndag den 25. juni 2017

Til dig

Jeg er simpelthen så glad for mine stempler med blomstermotiver - og jeg er hele tiden på jagt efter nye, smukke af slagsen. Det nyeste er fundet hos Seven Hills Craft, som jeg handler en del hos. De har mange lækre brands, som jeg desværre ikke har set herhjemme. Bl.a, dette smukke, blomstermotiv fra Lil´inkers. Sættet indeholder også 8 søde tekster, men på mit kort har jeg brugt et sødt, lille tekststempel fra vores egen Three Scoops.dk.


Jeg har stemplet og farvelagt blomstermotivet direkte på kortbasen. Bagefter har jeg skåret et hul med en die fra Rox Stamps og limet den udskårne cirkel fast på den indvendige side af kortet. Det giver en super sød effekt, synes jeg. Tekststemplet passer perfekt til cirklen.


Jeg har farvelagt med Versa Magic Chalk Inks, som jeg har brugt som vandfarve. Jeg stempler sværten ud på en akrylblok, pifter lidt vand på og maler med en tynd pensel. Det er ikke akvarelpapir, men det går fint at farvelægge alligevel.

Blomsterne har fået en lækker glitrende overflade med Spectrum noir pen, Chrystal Clear. Derefter har jeg dekoreret med skønne Nuvo Drops og pailetter i matchende farver. Til slut har jeg lavet (Martha Stewart punch) en lille dobbelt sommerfugl i vellum. For at give lidt spræl til kortet, har jeg valgt en kontrastfarve på de underste vinger og en glitrende blingsten på sommerfuglens krop.


Her ses kortet indeni. Der er plads til at skrive en lille hilsen, men ikke en roman :-)


1000 tak for at du kikkede herind.

Håber din dag vil byde på lidt kreativ tid.

Knus Jytte.

5 kommentarer:

  1. Så nydelig!
    Likte hvordan du har laget midten, det gav en flott effekt :))

    SvarSlet
  2. jamen de er da osse bare så skønne.. super fine kort

    SvarSlet
  3. Det så smukt et kort...flot farvelagt og en fin effekt med den udstansede cirkel ( måske jeg lifter den til Cameoen :-) )

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

1000 tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.
Det betyder meget for mig.