onsdag den 21. oktober 2015

Endnu en malet pige

Jeg er ligesom blevet helt hooked på at tegne og male. I går aftes så jeg et par videoer med Dina Wakley. Hun er bare så inspirerende.

For rigtig længe siden begyndte jeg på en art journal, men den har ligget urørt i nogle måneder nu. De sidste sider jeg lavede i den, var jeg ikke tilfreds med. Jeg dækkede dem med gesso og malede ovenpå. Så de prikker du ser "under" ansigtet stammer altså fra den tidligere side.

Jeg har brugt ren akrylmaling til pigen her. Ingen vand på penslen - kun maling. Et par enkelte steder har jeg brugt en vådserviet som "viskelæder", - ellers kun maling, tre pensler og mine fingre. Dog var skitsen ridset op med kulblyant.

Næste gang vil jeg gøre noget mere ud af baggrunden, før jeg maler motiv på.

Det her er altså fantastisk fedt. Det er så tilfredsstillende at se, at jeg faktisk godt kan tegne og male - og jeg kan rigtig godt lide, at finde min egen måde at udtrykke mig på.

1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

1000 tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.
Det betyder meget for mig.