onsdag den 29. februar 2012

Scrap-goodies

Hvad er næsten bedre for en scrapper, end nye legesager ??? .. Jeg elsker at shoppe .. og allerhelst scrap-goodies :)

Jeg har denne gang besøgt den polske butik Scrap Market og shoppet lidt her. Egentlig var det meningen, at jeg kun skulle købe papir, som jeg ikke har kunnet finde i danske butikker, men både priser og porto var for fristende .. så der røg lidt af hvert med i kurven. Det er et rigtigt shabby/vintage-indkøb - just my stile :)


Uha, hvor jeg bare elsker lækre, bløde, sarte, fine bånd og blonder. Her får i lige et foto af bare en brøkdel af mine bånd og blonder. Gad vide hvorfor vi scrappere er så begejstrede samlere?? Jeg kan simpelthen bare ikke få "nok" ... gg ... men tilstår at jeg er blevet kræsen og går efter de lækre ting :)Når man nu er i gang, så kan man vel ligeså godt gøre det "ordentligt" .. GG ..

På lørdag er det så endelig tid til Scrap i det Jyske - og jeg g l æ d e r mig. Mon ikke også der bliver shoppet - bare en lille bitte smule ... :)

Ha' en pragtfuld aften - og tak for kik og kommentarer.

Knus Jytte :)



lørdag den 25. februar 2012

Mini-album

Længe, længe har jeg kikket, pinnet og beundret de mange smukke mini albums, som så mange laver. For et par uger siden fik jeg lyst til at prøve selv og begyndte med et helt enkelt, som er laves ved at folde et 30x30 papir.

Jeg valgte et af mine smukke Riddersholm-papirer og gik i gang.  Selve foldningen var ret enkel og bare super for en nybegynder i minis.

Forsiden er pyntet med en hjerte-die, som er embosset et par gange med Clear Deep Impression. Imens det stadig var meget varmt, har jeg lagt et lag glimmer-embossing ovenpå og varmet igen. Ovenpå hjertet er der pyntet med lidt perler, blomster og snor. Den fine sommerfugl har jeg været så heldig at få af en sød med-scrapper i en byttepakke. Bånd og de smukke sten på albummet er fra Riddersholm. Sommerfuglestemplet går igen på flere af siderne og det er fra Pink Paislee.


Her ses albummet lidt åbent. Bl.a. pyntet med tags, jeg har fået af søde piger, jeg bytter scrap-sager med.


Det blev så mit første mini og nu er jeg gået i gang med det næste. Denne gang er jeg gået et skridt videre og har lavet et album ud af 3 kuverter. Fandt en fin tut på You Tube som du kan se her. Der bliver 12 sider og plads til 6 tags i lommerne. Jeg er helt imponeret over mig selv, men faktisk er det ikke spor svært at følge tutten. 


Jeg har pyntet for og bagside med et stykke husblas. En idé, jeg har snuppet fra Pips - tak søde :)
Alle kanter er sværtet og jeg har pyntet med en lækker, lidt gammeldags blonde. Nu skal jeg bare ha' pyntet lidt mere, så det kan blive rigtig lækkert.

Her ses begge minierne - og jeg har gang i endnu et, som bare venter på at blive dekoreret :) Regner med at det skal med som arbejdsprojekt til Scrap i det Jyske næste lørdag.


1000 tak for kik og de dejlige kommentarer - og rigtig god weekend til jer alle.

Knus Jytte :)

onsdag den 22. februar 2012

Et shabby tag

I dag har jeg valgt at vise jer det tag, som jeg har puslet om de sidste dage. Shabby farvevalg og rigtig sjovt at lave. Begyndte helt fra bunden med at lave tagget selv, et par lag gesso og så i gang med mønsterpapir og pynt. Jeg har tænkt mig at bruge det som fødselsdagskort i stedet for et traditionelt kort.





Rigtig god aften og 1000 tak for kik og kommentarer :)

Knus Jytte :)

søndag den 19. februar 2012

Vintage i lilla nuancer

I dag er jeg ikke helt på toppen og derfor har jeg heller ikke rigtig fået lavet noget kreativt. Så der ligger et knapt færdigt navneskilt på arbejdsbordet. Havde egentlig tænkt mig at blogge om det i dag, men det må vente til en anden dag. I stedet for vil jeg vise jer det kort, som jeg hyggede mig med i går.

Jeg er en langsom scrapper og især når det er vintage-kort, der er på bordet. Der bliver hygget og nusset om detaljerne og der bliver flyttet noget rundt på tingene, inden de bliver placeret endeligt.

Til det her kort har jeg brugt papir fra Maja Design i lækre lilla nuancer. Sommerfuglene er også lavet i samme papir. Sløjfen, som den ene sommerfugl har sat sig på, er lavet af gazebind som jeg har farvet med nogle dråber flydende distress ink. Det lille metalhjørne på billedet har fået lidt alcohol ink og selve billedet har jeg givet en omgang distress crackle ink. Der er pyntet med halvperler, lidt bling fra et gammelt smykke og lidt lilla glimmerlim hist og her bl.a. på roserne. Bemærk den ekstra lille detalje på sommerfuglene, hvor den ene side af vingerne er blevet fremhævet med lidt glossy accents på prikkerne.

Jeg laver kort i alle mulige stilarter, men vintagekortene er nu mit hjertebarn. Elsker simpelthen alle de små detaljer, som bare dukker op hen ad vejen.


1000 tak for kik og søde kommentarer - nyder hver eneste en :)

Fortsat god søndag
Jytte

lørdag den 18. februar 2012

CAS i rødt og hvidt

Dagens kort er mit DT-bidrag til Twisted Sketches. Denne gang er det lille twist "RED".
Derfor har jeg valgt at lave et CAS-kort holdt i rødt og hvidt. Skitsen er enkel og lækker.

Jeg har for første gang brugt Washi-tape, som jeg fandt for bare 10 kr. pr. rulle i Løvbjerg for et stykke tid siden. Nu har jeg 5 ruller "discount-washitape" at lege med. Købte også for længe siden nogle ruller hos Søstrene Grene. Så nu må vi se, om jeg får dem brugt :)


Rigtig god lørdag allesammen - og 1000 tak for kik og søde kommentarer.

Knus Jytte :)

fredag den 17. februar 2012

En dejlig fredag ..

Det har været en rigtig dejlig dag i dag .. Startede allerede i morges, da jeg kl. 7.30 stod på cyklen på vej til jobbet. Havde frygtet isglatte stier efter tøvejr og regn i går, men det var utrolig mildt og ikke snerten af frost, da jeg cyklede afsted. Lyst var det også, skønt solen ikke var fremme. En dejlig start på dagen.

Jeg blev for et par måneder siden valgt som arbejdsmiljørepræsentant på kontoret og i dag begyndte så "skoledagen" med det lovpligtige kursus. Jeg og min ene chef tog afsted i morges og det var vel sådan lidt uden de store forventninger til dagen. Vi har nemlig aldrig rigtig taget "arbejdsmiljø" med i dagligdagen, - og med et skift i ledelsen for et par år siden er det desværre gået slemt nedad bakke med det sociale og med gejsten i firmaet. Heldigvis har vi stadig en af de "gamle" ledere - og det var ham, jeg var på kursus med i dag.

Det fik en helt anden drejning, end jeg havde forestillet mig - og der kom noget virkelig positivt ud af det. Nu venter så 22 timers online kursus og opgaver der skal løses i fællesskab. Jeg føler, at vi er på rette spor nu - og har måske igen fået bare en gnist af lyst til at blive på min arbejdsplads. For hold da op, hvor har det været op ad bakke l æ n g e .. men tiderne gør jo, at man holder ud næsten uanset hvad .. jobs hænger jo ikke ligefrem på træerne for tiden.

Nå, det var en længere smøre om arbejdsdagens oplevelser, - nu til lidt kreativt. Jeg har et par meget nære og meget kære veninder, som fylder år samme dag. Vi er gamle klassekammerater fra folkeskolen, så de betyder noget ganske særligt for mig. De har fødselsdag på tirsdag og jeg har lavet 2 enkle kort til dem. Papiret er fra Riddersholm Design, det samme er den sarte lyserøde blonde og den smukke lyserøde swarovski crystal. De fine små perler på blomsterne, har jeg købt af Dorthe/Pips  , det søde stempel er fra Hobbyboden og er af Gittes eget design.





Det blev et lidt langt indlæg i dag - tak fordi i læste med hele vejen og 1000 tak for de dejlige kommentarer, som bare altid gør mig så glad. Ha' en skøn fredag aften allesammen.


Knus Jytte :)

onsdag den 15. februar 2012

Uha uha ...

... Jeg har farvelagt digi stempel .. Overhovedet ikke min stærke side - og jeg erkender blankt at jeg ALDRIG bliver god til at farvelægge stempler .. det er så ET behov MINDRE i scrapverden ... hi hi ..

Men som DT'er må man jo sommetider kaste sig ud på dybt vand - og tage de udfordringer som kommer - og det har jeg så også gjort her. Kortet er mit DT-bidrag til Card and Scraps udfordring 26, hvor man kan vinde digi-stamps fra Delicius Doodles og en lækker punch oveni :) 


Denne gang lyder udfordringen "Brug knapper" .. og DET kan jeg li .. hop over her og leg med.

Ha' en dejlig aften.

1000 tak for kik og søde kommentarer.

Knus Jytte :)