søndag den 10. november 2013

Sneak peek

Jeg blogger i dag på Hobbybodens blog.

Her et lille sneak peek - hop over på Hobbybodens blog, hvis du vil se det hele :)


Ha' en dejlig søndag :)

Knus Jytte

onsdag den 6. november 2013

En kærestegave

Min dejlige søn på 23 år spurgte mig for et stykke tid siden, om jeg ville lave et "kort" for ham, til hans kæreste. De fejrer 7 årsdag sammen den 10/11 ... mange år sammen taget deres alder i betragtning.

Selvfølgelig ville jeg da det - kortet blev så en æske, så kan den unge mand jo selv lægge enten en gave eller et lille brev deri.


Jeg har brugt papirer fra Pion Design og pyntet med masser af sølvstickles, hjørner skåret ud i metaltape, grene ligeså, roser med lidt hvidt acrylmaling på - og hjerte med et af mine yndlingsstempler. Indeni er den også pyntet med smukt papir og nok et lille hjerte. Lyset drillede lidt, så derfor ingen foto.

Nu håber jeg, at både søn og svigerdatter bliver glade for æsken.

1000 tak for kik og skønne kommentarer.

Knus Jytte :)

onsdag den 30. oktober 2013

Et vinter- eller julekort

På Pinterest så jeg det smukkeste julekort, som jeg bare måtte lifte. I kan se originalen HER.
Min udgave ser sådan her ud:


Håber i alle må få en dejlig dag.

Knus Jytte :)

torsdag den 24. oktober 2013

Et par stykker mere fra Julekort-kurset

Det går lidt langsomt med julekort-kurset her, men jeg behøver jo heller ikke at lave dem alle i denne måned.

Dette er lavet efter Jettes design i skønne Riddersholm-papirer:



 ... og dette efter Karinas design:


1000 tak for at du kikkede med.

Knus Jytte :)

søndag den 20. oktober 2013

Julekort-kursus på Scrapsisters

I tirsdags begyndte en efterhånden fast tradition. Det årlige online Julekort-kursusScrapsisters.

Det er bare fantastisk hyggeligt - og selvom jeg ikke rigtig kom i gang før i går, så skal jeg nok nå en flot samling af lækre julekort, inspireret af de super dygtige designere.

Jeg har lavet det første efter Pias smukke design. Et kort, som faldt helt i min smag.

Forside på lomme og tag



Tagget set indeni

Bagsiden af tagget og igen forsiden af lommen.

Meningen er, at man putter det dobbelte tag ned i lommen. Jeg kom til at pynte tagget for meget, så lommen buler uklædelig meget ud, når tagget er deri. Sådan kan det gå, når man er lidt for pynte-syg :)

Pyt, jeg bruger tagget som et kort i sig selv og laver et nyt og mindre fyldigt til lommen.

Jeg er godt i gang med det næste kort fra kurset - og glæder mig til at se det færdigt.

Ha' en dejlig dag.

Knus Jytte :)

tirsdag den 15. oktober 2013

Et vinterkort

Det er blevet tid til en ny Vintage Udfordring.

Denne gang lyder udfordringen at lave et VINTERKORT ... ikke et julekort... og selvfølgelig i vintagestil.
Hi .. det var faktisk slet ikke så let endda :)


Jeg har brugt lidt restepapirer og et smukt motiv fra Inger Harding. Snefnuggene er lavet med en MS-punch. Snekanterne er lavet med en Snow marker og en varmepistol.

Hop over på Vintage Udfordring og lad dig inspirere af de andre, dygtige DT-pigers flotte kort.

Nu vil jeg skynde mig at rydde scrapbordet og gøre klar til Scrapsisters Julekortkursus, som begynder i dag. 15 julekort på 15 dage ... det bliver såååå hyggeligt.

Ses vi?

Knus Jytte :)

søndag den 13. oktober 2013

Julekort med kapsel

For et par dage siden havde jeg dette julekort på Hobbybodens blog.

Faktisk slog jeg to fluer med et smæk med dette kort. Jeg havde nemlig en lille "gæld", der skulle betales i form af et kort med kapsel. Så til Convention overbragte jeg kortet til Pernille - og nu er jeg jo spændt på, om hun så også er kommet i gang med hendes kapselkort :)


Jeg har brugt den nye serie julepapir fra Pion Design. De smukke iskrystaller er en die fra Joy. Begge dele købt i Hobbyboden.

Kapslen har jeg kørt igennem Big-shotten og malet den med acrylmaling. En sød, lille tekst fra et af julepapirerne og et godt lag Glossy Accent - og så var den klar.

Der er nok mange af jer, som har efterårsferie i den kommende uge, så rigtig god ferie til jer - og god ny uge til alle.

Knus Jytte :)