søndag den 26. februar 2017

Fastelavn er mit navn...

Inspireret af  Rikke på bloggen GingerCrafter har jeg lavet et par masker. Rikke er en mester i detaljer og efter jeg har opdaget hendes blog, er jeg blevet meget inspireret af hendes nærmest eventyrlige kreationer. I går fik jeg lyst til selv at forsvinde lidt i den eventyrlige verden. Det kom der 2 masker ud af.

Den ene i lækkert papir fra Riddersholm Design. Jeg har pyntet med bl.a. Nuvo Crystal Drops i guld og lyserød, et lækkert, plisseret bånd og stærk pink perler. Stangen, til at holde masken med, er et papsugerør beklædt med guld washi-tape. I toppen af stangen har jeg limet en håndlavet stickpin på og øverst på stangen har jeg bundet en sløjfe i ceriserød chiffon og ladet enderne være lange nok til at sno sig ned ad stangen. En metalsommerfugl blev der også plads til.


Den anden maske er lavet i Maja Design papir og har bånd til at binde om hovedet. Den er også dekoreret med Nuvo Crystal Drops (grå og duck egg blue). Derefter har jeg limet fjer på hver side af masken. Fjerene har fået et pift med hjemmelavet mist (perfect pearls og vand). Et gammelt smykke fra genbrugen er skilt ad og brugt som pynt. Nederst har jeg limet en fin blonde.


Det var et rigtigt hyggeligt projekt at lave og jeg er så glad for mine masker, som nu får lov at stå til pynt et stykke tid.


1000 tak fordi du kikkede herind.

Knus Jytte <3

7 kommentarer:

  1. Sikke nogle flotte masker.

    SvarSlet
  2. Tak fordi du henviser til min blog. De er simpelthen blevet så flotte og prøv lige at se alle dine små detaljer på dem, de ligner en million :-) Fedt at du bliver inspireret af mig, det gør jeg i den grad også af dig og især dine valg af farve sammensætning .

    SvarSlet
  3. Super flotte masker❤. Får da lige en ide, dom skal prøves på et senere tidspunkt. 🤛🏻

    SvarSlet
  4. Jeg har også været inde på GingerCrafter og jeg kan da fint se, at du også er blevet inspireret af Rikke. Kan godt forstå, at maskerne får lov til at stå fremme

    SvarSlet
  5. Hej Jytte, hvor er de super flotte, begge to, fine små detaljer, og Nuvo Crystal Drops ligger fantastisk på papiret !! Du får da helt lyst til at holde en maske-fest :-) !!

    SvarSlet
  6. Superlekre masker!
    Flott idé å pynte med Nuvo Crystal Drops, det ble fint :))

    SvarSlet
  7. Hold da lige op hvor er de flotte!

    SvarSlet

1000 tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.
Det betyder meget for mig.