lørdag den 28. april 2012

En gammel bog ..

I går fandt jeg i en genbrugsbutik en skøn, gammel bog med læder/skind i hjørner og på ryggen. Jeg så straks muligheder for mange timers krea-hygge i bogen, så den investerede jeg den nette sum af 10 kr. på.

Den kom under lidt "mishandling" og jeg sad tilbage med en noget tynd bog, hvor siderne var mere end halveret. Så var spørgsmålet bare, hvad der så skulle ske med den.

Jeg har længe beundret de smukke bøger som andre laver og nu var tiden vist inde til at lave en vintage-legeplads til mig selv også. Så jeg gik i gang med at beklæde bogen med lækkert, nyt mønsterpapir lige købt i torsdags i Hobbyboden. Jeg valgte at bevare ryg og hjørner, og er slet ikke færdig med at pynte bogen. Synes bare lige, jeg ville vise den her på bloggen.

 Bogen før den kom under "kærlig behandling"

Og efter .. med lækkert nyt papir på.

Jeg er helt blank for, hvordan jeg vil pynte bogen udenpå, men måtte straks lege lidt i den. Jeg kan godt li' tanken om at have et sted at bare lege uden andet formål end den kreative proces. Det blev til 2 sider i går - den ene får i her - den er dog ikke helt færdig endnu.

Bemærk at der er "splat" på !! Den slags grisseri plejer jeg jo ikke at bruge, men fik lige lyst til at prøve :)

Jeg har det så dejligt med de der krea-hyggebøger - og er vist inde i en periode, hvor bøger og albums lige er et hit. Nu har jeg 3 påbegyndte albums, 1 vintage-bog, 1 "Happy Scrap" SMASH-agtig bog og en december-daily liggende .. alt sammen langt fra gjort færdigt, men skidt med det. Det er dejligt, at have dem alle - sådan bare for kreativitetens skyld.

Til slut lige et herligt stemningsfoto af mit rodede scrap-bord. Er nødt til at rydde op, inden jeg går i gang med et nyt projekt. 


Rigtig god weekend - håber i får tid til lidt kreahygge.
1000 tak for besøg og kommentarer :)

11 kommentarer:

  1. Uhh...det ser hyggeligt ud og hvis du mangler inspiration til at pynte en "gammel" bog, skulle du se den som STI har lavet til sit BOM-kursus hos Love2scrap, den er überflot. Jeg tror at der er billeder, enten på bloggen eller Facebook. God weekend ;-)

    SvarSlet
  2. Synes det ser hyggeligt ud, og bogen bliver helt sikkert rigtig flot.
    Og tak for sidst, var rigtig hyggeligt. Håber vi ses næste gang. Jeg har i hvert fald meldt mig til :)
    God weekend.

    SvarSlet
  3. Tror på, at bogen bliver rigtig flot. Det bliver spændende at følge den fremover. Fortsat god week-end.

    SvarSlet
  4. Du er da kommet godt igang, jeg glæder mig til at se hvad du mere finder på. knus morkaren.

    SvarSlet
  5. Ja ja ja.... endelig splat hos dig...... jeg vidste du ikke kunne dy dig..... og smukt splat......

    SvarSlet
  6. Hvor er det spændende at vi skal følge dit bogprojekt =D
    Det er jo fint, det du har fået lavet.
    Jeg tror at dit rod er lige så fint som mit rod =D
    God weekend knus

    SvarSlet
  7. Nå ... kalder du det rod? *GG* ... så skulle du bare se mit - haha.
    Lækker nog du har taget under kærlig behandling - den glæder jeg mig til at "læse" mere i ;).
    Forsat god weekend.

    Knuuss...

    SvarSlet
  8. Den ser flot ud indtil nu. Glæder mig til at se den færdig. Sikke et HERLIGT bord du har. :-))

    SvarSlet
  9. Det bliver spændende at se, hvad du laver, jeg tror ikke rigtig jeg har se sådan en bog, kan ikke huske jeg har set den, prøvet at finde den der var omtalt på love2scrap, men kunne ikke finde den. Jeg følger med her og se hvad du laver. Rigtig flot forsiden:)
    God aften:)

    SvarSlet
  10. iihh hvor ser det spændende ud..

    Glæder mig til at se hvad du får lavet med den med tiden... :)

    SvarSlet
  11. Det ser så spændende ud med din bog.... jeg har også flere albums, der ligger. Jeg går i stå,når jeg skal til at have billeder i dem... kan godt li' processen i at lave selve albummet:-) God søndag, knuss

    SvarSlet

1000 tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar.
Det betyder meget for mig.